AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
følelser er emotioner der er bevidste og som vi kan beskrive for andre.
- Emotioner er kropslig baserede, ikke-bevidste processer der associeres til vore erfaringer og er på den
måde med til at veje ulige alternativer op i mod hinanden og giver os en indikation af hvilket alternativ
der er bedst for os. Jeg kommer tilbage til dette. Emotioner kan deles op i primære og sekundære
emotioner. Primære emotioner er reguleret av primitive, hjernedele i det limbiske system som ligger
tæt ved hjernebarken. De er medfødte og er det vi kan kalde for instinktive og ”programmerede”. Disse
emotioner har vi til fælles med alle pattedyr. Sekundære emotioner er tillært igennem erfaringer, og er
noget vi deler med andre, højt udviklede dyr. Det som er mit fokusområde i denne artikel er de ikkebevidste,
sekundære emotioner der påvirker vor bevidste tænkning, beslutninger og handlinger.
- Tavs viden er den information vi besidder som vi ikke kan beskrive eller have en bevidst, subjektiv
oplevelse af, men som påvirker vore handlinger, vor motivation og vor tænkning. Emotioner er bare et af
mange aspekter av tavs viden.
At løse et problem
Et centralt emne indenfor filosofien er hvorvidt emotioner (passion) er centrale eller forstyrrende for
bevidste beslutninger. Evans (2002) deler op diskussionen i to hovedtraditioner: en ”negativ teori og en
positiv teori om emotioner”. Den negative teori, betragter emotioner som irrelevante og forstyrrende
overfor en overlegen rationalitet. Med rationalitet menes her evnen til at træffe valg eller løse et problem
ved at eksplicitere (i gennem for eksempel symboler) al relevant information og på baggrund af dette
foretage en ”cost-benefit” analyse af problemet. Denne tradition, som nok bedst er tydeliggjort af
Descartes og Kant, manifesterer sig indenfor ”kognitivisme” og radikal behaviorisme.
Indenfor kognitiv forskning har der vært satset store resurser på at skabe computersystemer der kan
efterligne menneskelig tænkning. Denne tradition er i høj grad præget af tro på at menneskelig tænkning
kan reduceres til formelle og logiske beregninger, der kan ekspliciteres i form af symboler. På baggrund af
denne tankegang er der udviklet ”ekspertsystemer” der skal hjælpe mennesker i komplekse situationer til
at foretage ”gode” valg. Tanken er at en computer kan holde styr på og hjælpe os i komplekse situationer
der er uoverskuelige og indeholder store mængder information.
Det som er interessant er at forskning indenfor kunstig intelligens, har slået fejl (Dreyfus & Dreyfus,
1986). Indenfor kunstig intelligens og robot forskning, viser det sig at for hver ny funktion eller opgave
der skal udføres, kræves der en fordobling eller mere af processor-kapacitet og programmeringstid.
Denne kompleksitets-barriere ser ud til at være meget svær at overkomme. Det ser ud til at det er noget
mennesket kan som ikke er muligt at efterligne i et formelt logisk system. Jeg vil påstå at denne forskel
bl.a. skyldes vore emotioner.
Positiv teori om emotioner
Dette bringer os til den ”positive teori om emotioner”, som nok bedst er beskrevet af Hume og Spinoza,
og manifesterer sig indenfor visse dele af humaniora, psykologi, neuroscience, evolutionsteori og
”embodied mind theory”. Teoretikere indenfor sidstnævnte teori hævder at man aldrig kan forske på og
studere hjernen alene. Hjernen er altid i en krop der interagerer og er aktiv på afgørende måder i samspil
med en hjerne. Hjernen er kapslet ind i en krop, og vor krop er igen i et miljø. Det er en afgørende faktor
at vi bruger vor krop aktivt og udforskende i vore omgivelser. Det er dette som fører til at vor krop og
hjerne udvikler sig, både på et evolutionært, og individuelt niveau.
Forskere indenfor den positive teori om emotioner argumenterer for at emotioner og anden tavs
viden også er rationelle, intentionelle og bidrager til handlinger der er ”gode” for os. Mennesket kan,
i modsætning til et computersystem, ”fornemme” det rigtige valg. Damasio (1994) hævder at denne
www.cvustork.dk/agora/ 53