AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
”mavefølelse” eller fornemmelse er dele av våre emotioner der bliver bevidst. Dette er noget alle
kender til, uanset om man arbejder som sygeplejer, fysiker, eller psykolog. I visse situationer har vi
en fornemmelse af en løsning som bedre end en anden, uden at vi dermed kan gøre rede for denne
fornemmelse eksplicit, for eksempel i gennem at beskrive den.
Rationalet går ud på at mennesket i samspil med et komplekst miljø har udviklet meget gode evner til
at sammensætte, lagre og bruge store mængder af informationer, og at mange af disse informationer
og processer er implicitte, men påvirker våre beslutninger igennem emotioner. Disse er akkumuleret
igennem hele livet, og blevet associeret til konsekvenser af de valg vi har foretaget. I nye valgsituationer
vil implicit viden og emotioner give os en fornemmelse, baseret på erfaring, om hvilket valg der er mest
rigtigt. På den måde er sekundære emotioner vigtige for at kunne lære av erfaringer.
Damasio mener at emotioner er tæt knyttet til kropslige ændringer, der i høj grad bliver styret af en
interaktion mellem områder i pandelapperne og det limbiske system, der er med til at give en emotionel
værdi til ulige konsekvenser af de erfaringer vi gør os. Damasio kalder denne mekanisme for ”somatic
markers” der kan oversættes til ”kropsbaserede markører”. Med de erfaringer vi gør os, sker der nogle
kropslige ændringer via amygdala strukturer i det limbiske system, og disse ændringer fungerer som
et varselsflag på de alternativer vi tidligere har oplevet som værende negative. Dette fører til at vi går
videre i en søgen efter et alternativ der ikke giver denne ”advarsel” (Dylan, 2002). Disse processer er
ikke-bevidste og er med til at umiddelbart og ”automatisk” at reducere antal mulige handlinger ned til et
overskueligt antal muligheder for bevidstheden at vurdere og vælge imellem.
Det virker plausibelt at dette system er udviklet fordi vi ikke har resurser, hverken i form af tid, eller
processerings-kapacitet til at bevidst at holde rede på og analysere alle de informationer vi modtager
til enhver tid. Derfor har mange processer blevet automatiserede og blevet ikke-bevidste. Således er
emotioner centralt for den måde mennesket lærer og udvikler sig på, og helt centralt for motivation til
beslutning og handling. Jeg vil komme tilbage til dette senere.
Kan man stole på emotioner?
Det er forskel på i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt for mennesker at stole på emotioner eller
fornemmelser i beslutninger.
En erfaren psykolog der lytter til en klient fortælle om en traumatisk oplevelse, mærker et ubehag i sin
krop, og deler umiddelbart, uden refleksion denne følelse med sin klient, der øjeblikkelig oplever en
lettelse og en følelse af ”normalisering”. Han føler sig hørt, og oplever måske at han ikke er alene om
hændelsen. Psykologens beslutninger er baseret på hans egne emotioner og oplevelser i øjeblikket. Det
vil i øjeblikket være svært for psykologen at eksplicitere (for eksempel ved at fortælle en forsker) alle
de rationaler og begrundelser der ligger til grund for de beslutninger han foretager overfor klienten. De
er delvist implicitte og et resultat af akkumulerede viden og erfaringer igennem mange år. Først efter at
klienten har forladt kontoret, bruger psykologen tid på at skrive ned notater der er baseret på intellektuel
ræsonering og teoretisering over den forløbne time.
Skal en ingeniør tage beslutninger om en modificering af en bygnings-konstruktion, vil der være
klare rammer, regler og forudsætninger som må stå centralt for de beslutninger der foretages. En
bygningsingeniør vil foretage en grundig ”cost-benefit” analyse og træffe beslutninger baseret på
materielle, økonomiske og funktionelle oplysninger. I dette tilfælde vil det være en overskuelig proces å
sætte op de aktuelle parametre, og træffe en beslutning ud i fra disse.
Ligeledes må en fysiker må følge nogle klare, rationelt udviklede metoder og rutiner for sit arbejde.
Metodens krav til validitet og sandsynlighedsparametre skaber nogle begrænsninger på antal mulige
www.cvustork.dk/agora/ 54