De generelle KTO-aftaler KTO-håndbog

Bilag 2. Økonomien i KTO-forligene 1989 – 2002
Et KTO-forlig består overvejende af følgende udgiftskrævende elementer: Generelle lønstigninger,
puljer og forbedring af de enkelte overenskomster, den decentrale løndannelse, og øvrige
generelle forbedringer. De øvrige generelle forbedringer kan skifte fra overenskomstfornyelse
til overenskomstfornyelse, og består fx af pension, arbejdstid, ferie(fri)dage, særydelser, barsel/omsorg
og omstilling.
For at få et overblik over det økonomiske omfang af disse elementer samt det indbyrdes størrelsesforhold
følger hermed et skema, hvor aftaleresultaterne siden 1989 er fordelt på de 4 elementer.
Tabel. Aftalte forbedringer i % af lønsummen, fordelt på emner.
Generelle lønstigninger
Specielle lønstigninger
(lønpuljer)
Decentral løndannelse
m.m.
Øvrige generelle forbedringer
Samlet aftaleresultat
Stigning i forbrugerpriser
OK-89
2,82
0,70
0,30
0,95
4,77
5,0
OK-91
4,34
0,30
0,20
0,40
5,24
3,5
OK-93
2,47
0,58
0,20
0,35
3,60
4,5
OK-95
3,36
0,88
0,48
0,51
5,23
3,7
OK-97
5,09
0,82
0,20
0,39
6,50
4,6
OK-99
(3-årigt)
6,24
0,82
1,33
1,30
9,69
7,8
OK-02
(3-årigt)
6,92
1,00
1,87
0,85
10,64
6,0
(skøn)
Som det fremgår af tabellen, kan der være bevægelser mellem tallene fra KTO-forlig til KTOforlig
afhængig, hvilke temaer, der særligt prioriteres. Fx blev det ved OK-89 særligt prioriteret
at indføre fuld løn under barsel (”øvrige generelle forbedringer”), hvilket betød, at der blev relativt
færre midler til de andre elementer.
147