Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Offentlige ledere med tydelige mål, viden om de vigtigste omkostningsdrivere i driften og
forståelse for sammenhængen mellem indsats og resultat vil således have bedre mulighed
for at opnå højere effektivitet og skabe økonomisk råderum til innovation.
Offentlige ledere, der evner at anvende mere tekniske ledelsesredskaber (fx nøgletal,
benchmarking, tidsanvendelsesstudier og LEAN), har større viden om, hvordan de præsterer,
og hvilke effektiviseringspotentialer, der gemmer sig i deres institution. For at lederne i
sidste ende lykkes med at indfri disse potentialer, er det vigtigt, at de har de rette tilskyndelser
– fx via resultatkontrakter – til at gennemføre til tider upopulære effektiviseringstiltag. Det
er ligeledes vigtigt, at de har mulighed for at føre løsningerne ud i livet fx via fleksibelt valg af
opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse.
På Næstved Sygehus er man fx blevet i stand til at gennemføre én operation mere om dagen
på den centrale operationsgang ved at udnytte ressourcer bedre og mindske ventetid og
flaskehalse. 157
Det er også de offentlige ledere, der sætter rammerne for samproduktion i den offentlige
sektor. Gode resultater kræver ofte samarbejde mellem offentlige enheder for at undgå ressourcespild
og for at sikre et sammenhængende brugerforløb. Her er det en vigtig opgave
for de offentlige ledere at sikre den koordinering og videndeling mellem medarbejdere i den
samme institution og på tværs af organisatoriske skel, som et sådant samarbejde typisk
kræver. For at lederen i sidste ende har incitament til at prioritere samarbejdet, er det ligeledes
vigtigt, at den økonomiske styring understøtter det tværgående samarbejde, jf. kapitel 4.
Mulighederne for samproduktion strækker sig ud over den offentlige sektor. Ofte kan brugerne
og deres nærmeste med fordel involveres i opgavevaretagelsen – både for at målrette
ydelsen til brugerens konkrete behov – og dermed opnå større effekt – og for at mobilisere
nye ressourcer.
Et eksempel på involvering af brugerne er såkaldt hverdagsrehabilitering, hvor projektet
Længst muligt i eget liv fra Fredericia Kommune er et af de mest kendte. Projektet indebar,
at man i 2008 begyndte at arbejde med at rehabilitere de ældre borgere, så de i stedet for
passiv pleje modtog træning med det sigte, at de skulle forblive selvhjulpne så længe som
muligt. 158
På samme måde kan samarbejdet med den frivillige sektor i Danmark mobilisere nye ressourcer.
Som det fremgår af boks 17, kan spørgsmålet om frivillighed dog være et kontroversielt
emne.
Det er Produktivitetskommissionens opfattelse, at der er behov for at tage en åben og saglig
debat om, hvad Danmark vil med den frivillige sektor, og for at udvikle nogle principper for
samarbejdet mellem den offentlige og den frivillige sektor.
157
Se case 18 i i casesamlingen ”Innovation, effektiv ledelse og produktivitet i den offentlige sektor”.
158
Se case 14 i casesamlingen ”Innovation, effektiv ledelse og produktivitet i den offentlige sektor”.
102 Analyserapport 3