Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

More documents

Recommendations

Info

FIGUR B: KOMMUNALE, REGIONALE OG STATSLIGE UDGIFTER OMFATTET AF UDGIFTSLOFTER Kommunerne Regionerne 3% 29% 71% 97% Staten 41% Loftsbelagte udgifter Ikke loftsbelagte udgifter 59% Note: Udgiftsloftet for kommunerne dækker serviceudgifterne. Anlægsudgifter, overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige og udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet omfattes ikke af udgiftsloftet. For regionerne omfatter udgiftsloftet driftsudgifterne, herunder medicinudgifter og nettodriftsudgifter til regional udvikling. Anlægsudgifterne er ikke omfattet af udgiftsloftet. For staten opdeles udgiftslofterne i to dellofter. Et delloft for de statslige driftsudgifter, samt et delloft for indkomstoverførsler. Statens anlægsudgifter, renteudgifter, ledighedsrelaterede udgifter samt tilskud til kommuner og regioner er ikke omfattet af udgiftsloft. Tallene er baseret på udgiftsfordelingen 2012. Kilde: Finansministeriet (2012). Udgiftslofterne dækker som nævnt en fireårig periode. Udover at placere ansvaret for udgiftsstyringen hos kommuner, regioner og stat er et andet formål med de fireårige udgiftslofter at sikre et længere perspektiv i de udgiftspolitiske rammer. Derved bliver det nemmere at realisere den mellemfristede målsætning om balance i de offentlige finanser i 2020. Hvis der vedtages reformer af dansk økonomi, kan dette indarbejdes i de mellemfristede fremskrivninger og give mulighed for fastlæggelse af ændrede udgiftslofter. 126 Analyserapport 3
Balancekravet, der blev beskrevet ovenfor, påvirker rammerne for udgiftslofterne. Så længe det strukturelle underskud er større end eller tæt på balancekravet om højest 0,5 pct. af BNP, vil der blive stillet stramme krav til udviklingen i det offentlige forbrug og hermed til udgiftslofterne. Korrektionsmekanismen Danmark har tilsluttet sig EU's Finanspagt. Ifølge pagten skal de deltagende lande i national lovgivning indføre en korrektionsmekanisme, der automatisk iværksættes i tilfælde af betydelige afvigelser fra det førnævnte balancekrav. Korrektionsmekanismen indebærer, at Finansministeren hvert år i august skal foretage et skøn over den strukturelle saldo for det følgende finansår. Hvis der forventes et væsentligt større strukturelt underskud, end balancekravet tilsiger (0,5 pct. af BNP), skal der gennemføres foranstaltninger, der retter op på underskuddet. 207 Sanktioner i forhold til stat, kommuner og regioner Det er især sanktionsmekanismerne og omfanget af disse, som er nye i forhold til de hidtidige principper for de årlige økonomiaftaler mellem regeringen, kommunerne og regionerne. For den statslige sektor skal Finansministeriet i maj og september foretage en vurdering af den samlede overholdelse af det statslige udgiftsloft. Hvis der er udsigt til overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter, har Finansministeriet pligt til at gennemføre tiltag, som imødegår overskridelsen. Hvis udgiftsloftet ved årets afslutning er overskredet, reduceres udgiftsloftet i det nye år svarende til overskridelsen. Bærer udgiftsoverskridelser præg af permanent karakter for indkomstoverførslerne, har Finansministeriet pligt til at fremlægge forslag, der imødekommer overskridelsen fremadrettet. For det statslige delloft for indkomstoverførsler gælder alene, at overskridelser af permanent karakter skal redresseres fremadrettet. For kommunerne og regionerne har sanktionerne indflydelse på deres økonomi gennem tre kanaler. For det første videreføres den nuværende sanktion i budgetsituationen, der indebærer, at 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud er betinget af, at kommunernes samlede budgetter overholder den samlede aftalte ramme for serviceudgifterne. Som udgangspunkt bliver kommunerne modregnet kollektivt og proportionalt i bloktilskuddene, hvis deres budgetter samlet overskrider den samlede aftalte ramme for serviceudgifterne. Budgetloven giver imidlertid Økonomi- og Indenrigsministeriet bemyndigelse til at beslutte, at modregningen i stedet helt eller delvist kan foretages individuelt i bloktilskuddet til de enkelte kommuner. 208 Budgetloven indfører en tilsvarende sanktionsmekanisme for regionerne på 1 mia. kr. For det andet foretages en modregning i bloktilskuddene, hvis de realiserede regnskaber for kommunerne under ét overskrider budgetterne. Denne sanktionsmekanisme gøres med budgetloven permanent. De kommuner, der ifølge deres regnskaber har overskredet deres budgetter, modregnes i deres individuelle bloktilskud med 60 pct. af deres individuelle overskridelse, mens de resterende 40 pct. modregnes kollektivt i alle kommuners bloktilskud. En tilsvarende ordning indføres for regionerne. Denne sanktionsmekanisme træder altså i kraft, hvis regnskaberne overskrider budgetterne, også selvom de samlede budgetter måtte ligge under den aftalte ramme, som det var tilfældet i 2011, 2012 og 2013. 207 Finansministeriet (2012). 208 En sådan individuel modregning forudsætter, at den samlede budgetramme for de kommunale udgifter fordeles ud på de enkelte kommuner, så hver kommunes faktiske budget kan sammenholdes med den tildelte budgetramme. Der er endnu ikke besluttet et præcist sæt af regler for, hvordan fordelingen af den samlede budgetramme på de enkelte kommuner skal foretages. Analyserapport 3 127
Page 1 and 2:
Styring, ledelse og motivation i de
Page 3:
ANALYSERAPPORT 3 Styring, ledelse o
Page 6 and 7:
KAPITEL 6 MOTIVATION OG TRIVSEL GIV
Page 9 and 10:
Forord Denne analyserapport om Styr
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Overblik Den offentlige s
Page 13 and 14:
Men selvom den offentlige sektor pr
Page 15 and 16:
Hvis resultatstyring anvendes for m
Page 17 and 18:
ANBEFALINGER OM AFBUREAUKRATISERING
Page 19 and 20:
1.5 Økonomisk styring der fremmer
Page 21 and 22:
Administrative fællesskaber mellem
Page 23 and 24:
Del 1 Tilskyndelser // Analyserappo
Page 25 and 26:
Kapitel 2 Politisk fokus på produk
Page 27 and 28:
ANBEFALINGER // For at styrke det p
Page 29 and 30:
KORA har i samarbejde med Produktiv
Page 31:
Der er opbygget parallelle sekretar
Page 34 and 35:
Samtidig har detailstyring og overd
Page 36 and 37:
I Deloitte (2011) skønnes det, at
Page 38 and 39:
Allerede i 2000 var økonomisk dele
Page 41 and 42:
Kapitel 4 Økonomisk styring der fr
Page 43 and 44:
4.1 Den økonomiske styring i den o
Page 45 and 46:
I den forbindelse kan det nævnes,
Page 47 and 48:
BOKS 5: BARRIERER FOR TVÆRGÅENDE
Page 49:
Produktivitetskommissionen anbefale
Page 52 and 53:
Konklusionerne i dette kapitel er b
Page 54 and 55:
BOKS 8: REGULERINGSORDNINGEN 55 •
Page 56 and 57:
FIGUR 4: LEDERES SYN PÅ MOTIVATION
Page 58 and 59:
Individuel lønforhandling er såle
Page 61 and 62:
Kapitel 6 Motivation og trivsel giv
Page 63 and 64:
I kapitel 5 beskrev vi, hvordan en
Page 65 and 66:
Del 2 Muligheder // Analyserapport
Page 67 and 68:
Kapitel 7 Fra bureaukrati til fleks
Page 69 and 70:
I en politisk styret organisation v
Page 71 and 72:
FIGUR 10: ANTALLET AF NYE REGLER, 1
Page 73 and 74:
Samtidig er det dog vigtigt at unde
Page 75 and 76:
Produktivitetskommissionen er posit
Page 77 and 78: Tilkøbsydelser i hjemmeplejen er e
Page 79 and 80: Som alternativ til den traditionell
Page 81 and 82: FIGUR 14: FORDELING AF TID ANVENDT
Page 83: I den sammenhæng er det vigtigt at
Page 86 and 87: Anbefalingerne er angivet i boksen
Page 88 and 89: FIGUR 15: OVERENSKOMSTER OG AFTALER
Page 90 and 91: Mange offentligt ansatte vurderer
Page 93 and 94: Kapitel 9 Økonomisk råderum til i
Page 95 and 96: ANBEFALINGER // For at styrke den o
Page 97 and 98: Dette problem kan imødegås, hvis
Page 99: Mere konkret har kortlægningen af
Page 102 and 103: Ledere i den offentlige sektor har
Page 104 and 105: Offentlige ledere med tydelige mål
Page 106 and 107: SFI (2011a) har undersøgt betydnin
Page 108 and 109: For at understøtte den faglige spa
Page 110 and 111: Evaluering af lederuddannelser på
Page 112 and 113: Væksthus for Ledelse har samlet re
Page 115 and 116: Kapitel 11 Kompetente medarbejdere
Page 117 and 118: Herudover peger evalueringen på, a
Page 119 and 120: BOKS 21: INNOVATIONSLABORATORIER 19
Page 121 and 122: BOKS 22: OFFENTLIG FORNYELSE OG INN
Page 123: Innovationspriserne kan virke motiv
Page 126 and 127: For at understøtte overholdelsen a
Page 130 and 131: Det er dog muligt for Økonomi- og
Page 132 and 133: FIGUR C: STATENS DRIFTSUDGIFTER I B
Page 134 and 135: TABEL C: OVERSIGT OVER PROCENTSATSE
Page 136 and 137: FIGUR D: KOMMUNERNES SERVICEUDGIFTE
Page 138 and 139: Der er dog regionale forskelle i ta
Page 140 and 141: Udviklingen i økonomistyringen fra
Page 142 and 143: Analysen konkluderer dog, at der er
Page 144 and 145: Brewer, G. A. (2008). Employee and
Page 146 and 147: KL. (2013b). De effektive kommuner
Page 148: Produktivitetskommissionens medlemm
show all

Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?