Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

I Deloitte (2011) skønnes det, at det samlede ressourceforbrug til administration af kontraktstyring
i staten udgør i størrelsesordenen 700 årsværk. En forklaring på det forholdsvis betydelige
ressourceforbrug og det manglende udslag i direktørens løn kan være, at der ikke
altid ved kontraktindgåelsen er aftalt klare kriterier for vurdering af målopfyldelsen.
Resultatkontrakterne vil formentlig blive mere effektive redskaber til at styre de offentlige
institutioner, hvis gentagen mangel på målopfyldelse i højere grad får konsekvenser for de
offentlige ledere og institutioner. I den forbindelse vil det være en fordel på forhånd at opstille
klare kriterier for, hvordan målopfyldelsen skal vurderes – og af hvem.
Binderkrantz og Christensen (2010) finder, at antallet af krav i statslige resultatkontrakter
steg med 85 pct. i perioden 1995 til 2005, mens der blev registreret et fald på 20 pct. i perioden
2005 til 2008. En nyere kortlægning resultatkontrakterne i ni statslige institutioner i
Deloitte (2011) understøtter, at der er kommet større opmærksomhed i mange ministerier på
at gøre resultatkontrakterne mere fokuserede via færre mål og på at prioritere strategiske
mål og projekter. 23
Devoteam og Next Puzzles (2011) finder samme tendens i tre offentlige styrelser (Banedanmark,
Naturstyrelsen og Servicestyrelsen). Banedanmark havde 13 mål i 2010 mod 27
i 2008, Servicestyrelsens mål faldt fra 74 til 14, mens Naturstyrelsens mål er vanskeligere at
opgøre, fordi styrelsen er resultat af en fusion af to styrelser. Fra 2011 til 2013 er der imidlertid
sket et fald i antal mål fra 37 til 28.
I de opstillede mål bliver der sjældent taget højde for kvalitetsændringer, og der er ofte fokus
på mellemmål som fx beståelsesprocenter og sagsbehandlingstid. Ifølge Deloitte (2011) og
Devoteam og Next Puzzles (2011) vedrører driftsmålene i resultatkontrakterne ofte et aktivitetsniveau
frem for effektmål eller økonomiske mål, hvilket kan være udgiftsdrivende. En af
forklaringerne er, at det i nogle tilfælde kan være så svært at måle de faktiske effekter, at
man i stedet måler på det, der kan måles. Det kan forklare, at igangsættelse af projekter og
proceskrav til indholdet i opgaveløsningen er de hyppigst forekommende krav i styrelsernes
resultatkontrakter, som det ses af tabel 1. Det ses også, at krav til produktivitet kun indgår i
fem pct. af de undersøgte kontrakter.
TABEL 1: TYPER AF KRAV I STYRELSESKONTRAKTER, FORDELING I PCT.
KRAV 1995 2000 2005 2008
Projektinitiering 20 31 31 25
Organisationstilpasning 29 28 21 15
Indhold i opgaveløsning 17 14 20 28
Produktion 13 13 14 18
Produktivitet 15 7 5 5
Andet 5 7 9 8
Kilde: Binderkrantz og Christensen (2010).
23
Undersøgelsen omfatter Sundhedsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen,
Statens Museum for Kunst, Pensionsstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), IT- og
Telestyrelsen og Kriminalforsorgen.
34 Analyserapport 3