Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

BOKS 17: SAMARBEJDE MED DEN FRIVILLIGE SEKTOR
I forbindelse med et frikommuneforsøg fik Fredericia Kommune grønt lys fra staten til at
gennemføre et forsøg i de kommunale daginstitutioner, der indebar, at forældrene fik
udvidet åbningstiderne ved selv at stå for pasningen i ydertidspunkterne. Projektet skulle
imødekomme et ønske fra forældrene om at få et mere fleksibelt pasningstilbud.
Pædagogernes fagforening (BUPL) fremhævede dog, at projektet ville betyde, at pasningen
ikke længere ville være et pædagogisk tilbud, at det var en form for løntrykkeri,
og at der i virkeligheden var tale om besparelser. Derudover blev det påpeget, at hvis
behovet og efterspørgslen er tilstrækkeligt store, så burde kommunen udvide åbningstiden
på regulær vis.
Fredericia Kommune står ikke alene med ønsket om at inddrage frivillige mere i den
kommunale opgavevaretagelse. Således svarer 89 pct. af kommunaldirektørerne i en
KL-undersøgelse, at de frivilliges indsats kan tænkes mere ind i den kommunale service
fremover. 159
Øget inddragelse af den frivillige sektor er også et element i regeringens moderniseringsdagsorden.
For at fremme den udvikling har regeringen bl.a. taget initiativ til at opdatere
charteret for samspil mellem det frivillige Danmark og den offentlige sektor. Det
arbejde skal bidrag til at skabe nye visioner, rammer og spilleregler for samarbejdet. 160
Øget samarbejde med og involvering af frivillige kræver ledelsesmæssige kompetencer. Ved
inddragelse af frivillige skal de offentlige ledere nemlig lede individer, der primært er motiveret
af deres personlige lyst og engagement – ikke deres ansættelsesforhold. Derudover kan
de frivillige kun i begrænset omfang ledes gennem regler, ordrer og kontrol eller ved hjælp af
præstationsfremmende løn- og karrieresystemer. 161
10.2 Case: Betydning af gode folkeskoleledere
Der er generelt meget lidt empirisk viden om effekten af god ledelse i det offentlige. En undtagelse
er på folkeskoleområdet. I det følgende gives et overblik over kvalitative og kvantitative
undersøgelser af skoleledelsens direkte betydning for elevernes trivsel og læring samt
skoleledelsens indirekte betydning, der virker gennem lærernes motivation, trivsel og kompetencer.
De eksisterende undersøgelser understreger betydningen af god ledelse, herunder vigtigheden
af at have en konkret ledelsespolitik, der både bliver eksekveret, evalueret og (om nødvendigt)
forbedret. Undersøgelserne viser, at det langt fra altid sker i praksis.
159
KL (2013a).
160
Se bl.a. http://modernisering.nu/om-modernisering/frivillighed.aspx.
161
Sørensen og Torfing (2012) har udarbejdet en rapport som et led i Væksthusprojektet ”Lederens rolle i samspillet mellem den
offentlige sektor og civilsamfundet”. Rapporten peger på nogle overordnede ledelsesmæssige udfordringer ved at inddrage frivillige
og kommer med forslag til, hvordan forskellige aktører kan bidrage til at få samarbejdet til at fungere.
Analyserapport 3 103