Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

De Økonomiske Råd og budgetloven
De Økonomiske Råd får en ny rolle i forbindelse med indførelse af budgetloven. De Økonomiske
Råd skal årligt vurdere:
• Holdbarheden i de offentlige finanser.
• Den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, herunder udviklingen i den strukturelle
saldo.
• Hvorvidt de vedtagne udgiftslofter er afstemte med de finanspolitiske målsætninger for de
offentlige finanser.
• Om de vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet
foreligger.
Mange af disse vurderinger foretages allerede i De Økonomiske Råd, men med indførelse af
budgetloven gives anbefalingerne fra rådet yderligere mandat.
Med budgetloven bliver økonomistyringen af de offentlige finanser koblet med de langsigtede
finanspolitiske målsætninger. De fireårige udgiftslofter sætter rammerne for statens,
kommunernes og regionernes økonomi, og skal udgiftslofterne hæves, kræver det reformer
eller en strukturel saldo, der overholder balancekravet.
Sanktionsmekanismerne straffer stat, kommuner og regioner, såfremt budgetter eller regnskaber
ikke er overholdt. Endelig får De Økonomiske Råd en eksplicit rolle som overvåger af
de offentlige finanser. Budgetloven vil fremadrettet få en betydning for økonomistyringspraksis
i de offentlige delsektorer. Nedenfor beskriver vi, hvordan økonomistyringspraksis er
indrettet i de offentlige delsektorer.
Økonomistyring i staten
De økonomiske rammer for de forskellige ressortområder i staten bliver bestemt ved finanslovsforhandlingerne.
213 Statens udgifter er ligesom de regionale og kommunale udgifter omfattet
af udgiftslofter fra budgetloven.
Styring i centraladministrationen er karakteriseret ved brug af mål- og resultatstyring mellem
departementerne og de tilhørende institutioner eller styrelser. Det indebærer, at de statslige
institutioner skal opstille mål for deres opgaver, og institutionerne skal ved årets afslutning
vurdere, om målene er nået. Opstilling af mål sker på baggrund af dialog mellem institutionens
ledelse og departementet, og målene bliver oftest nedfældet i en resultatkontrakt. På
baggrund af de opstillede mål i resultatkontrakten er det den enkelte institutionsledelses
opgave at realisere målene.
Inden for de sidste ti år har staten overholdt sin driftsramme i 2003 samt fra 2006 til 2011. I
de øvrige år har der været beskedne budgetoverskridelser, jf. figur C.
213
Den aktivitetsbaserede finansiering af uddannelsessystemet vil blive behandlet i Produktivitetskommissionens kommende rapport
om forskning, uddannelse og innovation.
Analyserapport 3 129