Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor
Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor
Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BOKS 7: GAMLE OG NYE LØNSYSTEMER I DET OFFENTLIGE 51<br />
Gamle lønsystemer:<br />
• Centralt aftalt grundløn, der typisk består af en række løntrin med automatisk anciennitetsbaseret<br />
oprykning på skalaen.<br />
• Overenskomsterne kan herudover indeholde generelle tillæg.<br />
• Den lokale løndannelse er reguleret via centralt aftalte lokal- <strong>og</strong> cheflønpuljer, der<br />
kan anvendes til varige <strong>og</strong> midlertidige tillæg, engangsvederlag mv. Udmøntningen<br />
af puljerne skal aftales mellem de lokale parter.<br />
Nye lønsystemer:<br />
• Centralt aftalt grundløn/basisløn med forholdsvis få anciennitetsbestemte løntrin eller<br />
et løninterval u<strong>den</strong> anciennitetstrin.<br />
• Der kan være aftalt generelle tillæg, som kobler sig til bestemte stillingskategorier eller<br />
nærmere definerede funktioner eller kvalifikationer.<br />
• Herudover er det forudsat, at en del af løndannelsen sker på <strong>den</strong> enkelte arbejdsplads,<br />
ved at de lokale parter (ledelse <strong>og</strong> tillidsrepræsentanter) indgår aftale om lønforbedringer<br />
i form af tillæg, højere løntrin eller indplacering. Visse personalegrupper<br />
har derudover mulighed for selv at forhandle løn med deres chef.<br />
I dag er stort set alle ansatte i kommuner <strong>og</strong> regioner <strong>og</strong> omkring 80 pct. af de ansatte i staten<br />
omfattet af de nye lønsystemer. 52 De nye lønsystemer har d<strong>og</strong> ikke ændret grundlæggende<br />
på løndannelsen, der fortsat afviger betydeligt fra løndannelsen i det private. I dag<br />
bliver omtrent 86 pct. af lønnen i <strong>den</strong> private sektor forhandlet lokalt på de enkelte virksomheder,<br />
mens dette kun er tilfældet for otte pct. af lønsummen i det <strong>offentlige</strong>. 53<br />
Lønkommissionen konkluderede i <strong>den</strong> forbindelse, at mulighederne for at foretage mærkbare<br />
justeringer af lønnen i det <strong>offentlige</strong> via lokal løndannelse er relativt beskedne. 54<br />
Det er ikke kun spørgsmålet, om lønnen primært forhandles centralt, der adskiller de overenskomstmæssige<br />
rammer i <strong>den</strong> <strong>offentlige</strong> <strong>og</strong> private sektor. Også <strong>den</strong> løbende regulering<br />
af de ansattes lønninger finder sted på grundlæggende forskellige måder. I det private afhænger<br />
det økonomiske råderum i lønforhandlingerne på sigt af virksomhedernes evne til at<br />
skabe omsætning <strong>og</strong> indtjening <strong>og</strong> dermed af virksomhedernes produktivitet, efterspørgslen<br />
efter virksomhe<strong>den</strong>s produkter <strong>og</strong> omfanget af <strong>den</strong> internationale konkurrence mv.<br />
Når der aftales lønstigninger i det <strong>offentlige</strong>, er fokus ikke rettet mod udviklingen i <strong>den</strong> <strong>offentlige</strong><br />
sektors produktivitet. Lønstigningerne knytter sig derimod tæt til de private lønstigninger<br />
<strong>og</strong> dermed til udviklingen i <strong>den</strong> private sektors produktivitet. Som beskrevet i boks 8 skyldes<br />
det reguleringsordningen, der automatisk udligner 80 pct. af forskellen i lønudviklingen mellem<br />
det <strong>offentlige</strong> <strong>og</strong> det private.<br />
51<br />
Lønkommissionen (2010): 393-397.<br />
52<br />
Lønkommissionen (2010): 393.<br />
53<br />
Tabel 8 i baggrundrapporten ”Overenskomster, arbejdstid <strong>og</strong> løndannelse i <strong>den</strong> <strong>offentlige</strong> sektor”. På mange områder er der d<strong>og</strong><br />
mulighed for at vælge mellem mange grundlønninger, <strong>og</strong> en højere grundløn kan være et alternativ til at give et tillæg.<br />
54<br />
Lønkommissionen (2010): 392.<br />
Analyserapport 3 51