Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor
Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor
Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De fleste skoler har en egentlig efteruddannelsesplan, <strong>og</strong> skolerne brugte i gennemsnit omkring<br />
26 timer per lærer til efteruddannelse i skoleåret 2010-11. Der er d<strong>og</strong> stor forskel på,<br />
hvor mange timer de enkelte skoler bruger på efteruddannelse. 169 En OECD-undersøgelse<br />
tyder på, at Danmark er et af de lande, der efteruddanner lærerne mindst, jf. boks 18. Og når<br />
det sker, bliver lærerne ofte erstattet af vikarer. 170<br />
BOKS 18: OECD'S LÆRER- OG LEDERUNDERSØGELSE (TALIS)<br />
TALIS er en international undersøgelse af lærere <strong>og</strong> skoleledere, der blev gennemført<br />
blandt 24 OECD-lande i 2008. Ne<strong>den</strong>for er opsummeret n<strong>og</strong>le af de resultater fra undersøgelsen,<br />
som er relevante i et ledelsesperspektiv (kompetenceudvikling, evaluering<br />
<strong>og</strong> feedback samt ledelseskultur). 171 Undersøgelsens resultater for Danmark sammenlignes<br />
ne<strong>den</strong>for med resultaterne for Norge, der er det eneste andet skandinaviske land,<br />
som der er data for.<br />
Kompetenceudvikling:<br />
• 25 pct. af de danske lærere har ikke deltaget i kompetenceudvikling (fx efteruddannelse)<br />
af mindst én dags varighed i de seneste 18 måneder. Til sammenligning var<br />
det kun 13 pct. af lærerne i Norge. Danmark ligger tredje lavest blandt TALISlan<strong>den</strong>e.<br />
• 38 pct. af de danske lærere har svaret, at arbejdsgiveren ikke støtter, at man får efteruddannelse.<br />
Gennemsnittet for deltagerlan<strong>den</strong>e er 15 pct., mens manglende opbakning<br />
fra arbejdsgiveren spiller en større rolle i Norge (26 pct.). I Norge er <strong>den</strong><br />
væsentligste begrundelse for manglende efteruddannelse, at deltagelse var i konflikt<br />
med skema.<br />
• 42 pct. af de danske lærere vurderede, at manglende udbud af passende kurser var<br />
en begrænsende faktor for deres efteruddannelse. I Norge var det kun tilfældet for<br />
30 pct.<br />
• 90 pct. af danske lærere angiver, at skolerne har en klar indflydelse på fastlæggelsen<br />
af midler til lærernes faglige udvikling. Det er lavere end i Norge (98 pct.), men<br />
væsentligt over TALIS-gennemsnittet på 60 pct.<br />
Evaluering <strong>og</strong> feedback:<br />
• 68 pct. af danske lærere arbejder på skoler, der har udarbejdet en selvevalueringsrapport<br />
mindst én gang in<strong>den</strong> for de seneste fem år. I Norge er det 74 pct., mens<br />
gennemsnittet for TALIS-lan<strong>den</strong>e er 80 pct. Samme billede tegner sig for eksterne<br />
evalueringer.<br />
• 69 pct. af de danske lærere modtager evaluering eller feedback fra deres leder<br />
mindst én gang om året, mens 14 pct. af lærerne aldrig har modtaget evaluering fra<br />
deres leder.<br />
• Danske skoleledere udøver generelt ledelse med fokus på pædag<strong>og</strong>isk praksis, det<br />
vil sige fokus på drøftelse af lærernes undervisning <strong>og</strong> de udfordringer, <strong>den</strong> giver.<br />
Undersøgelsen er ved at blive opdateret, <strong>og</strong> nye resultater foreligger i sommeren 2014.<br />
169<br />
SFI (2011b).<br />
170<br />
Uni C (2012) finder, at 15 pct. af <strong>den</strong> manglende undervisning på landets skoler i 2011 skyldtes lærernes efteruddannelse.<br />
171<br />
Skolestyrelsen (2009).<br />
Analyserapport 3 105