Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

More documents

Recommendations

Info

Der er dog regionale forskelle i taktstyringsmodellerne, fx mht. hvilke medicinske områder, der er dækket af taksstyringsmodellen, og mht. differentiering af produktivitetskrav, afregning af meraktivitet over baseline mv. For en grundigere diskussion af dette henvises til Udvalget for bedre incitamenter (2013). Regionernes styring af praksissektoren Ud over sygehusene har regionerne også ansvaret for økonomistyringen af praksissektoren, der fylder ca. 15 pct. af regionernes udgifter. 233 Danske Regioner fastlægger selv fordelingen af midlerne mellem praksissektoren og sygehussektoren. 234 Til at styre udgifterne til praksissektoren anvender regionerne forskellige redskaber, hvoraf to af nøgleredskaberne er aftalen om honorarer samt økonomiprotokollaterne. 235 Honoreringen omfatter alle grupper i praksissektoren og bliver fornyet hvert tredje år. I overenskomsterne med de praktiserende læger bliver det aftalt, hvilke ydelser praksissektoren kan udføre, hvem der kan tilbyde dem og til hvilken pris. Honoreringen er for de fleste ydelser i praksissektoren aktivitetsafhængig. Læger modtager dog et basishonorar per patient, der er tilmeldt lægen. På speciallægeområdet er der aftaler, det betyder, at honorarerne bliver reduceret, når omsætningen overstiger et vist niveau – de såkaldte knækgrænser. 236 Økonomiprotokollaterne er bestemmelser for udgiftsniveauet i praksissektoren, der bliver fastlagt ved overenskomstforhandlingerne. Protokollaterne beskriver også, hvilke sanktioner der indtræder, hvis udgiftsniveauet bliver overtrådt. For udgifter til visse patientgrupper i praksissektoren indeholder protokollaterne ikke sanktionsmekanismer, hvilket typisk er for grupper med høj grad af egenbetaling. 237 For andre grupper er der aftalt en fast økonomisk ramme for udgifterne kombineret med økonomiske sanktioner, hvis rammen bliver overskredet. Sanktionerne kan fx være reduktion af honoraret eller tilbageholdelse af bevillinger til dækning af løn- og prisstigninger fremadrettet. Sanktionerne er kollektive. 238 Regionerne har overholdt deres budgetter siden 2011, jf. figur E. 233 Praksissektoren omfatter fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandplejere, speciallæger, fodterapeuter, praktiserende læger og tandlæger. Se Danske Regioner (2011). 234 Rigsrevisionen (2012). 235 De resterende redskaber omfatter ydelsesbeskrivelser, reguleringer, krav om henvisning og regulering af adgang, brugerbetaling, kontrolstatistik, højeste grænser, praksisplaner samt kapacitet og effektiv organisering. 236 Danske Regioner (2012). 237 Fysioterapi, tandlægehjælp samt størstedelen af kiropraktorområdet. 238 Danske Regioner (2012). 136 Analyserapport 3
FIGUR E: REGIONERNES BUDGETTEREDE OG AFHOLDTE UDGIFTER Mia. kr. årets priser 105 100 95 90 85 80 75 70 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Budgetterede udgifter Afholdte udgifter Aftalte udgifter Note: De budgetterede udgifter er DUT-korrigerede (hvor DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip). Tallene skal læses med forbehold for, at visse korrektioner af udgifterne ikke er medtaget. Bl.a. blev regionernes budgetter udfordret under strejken i 2008, der også påvirkede aktivitetsniveauet på sygehusene i 2009. Kilde: Specialkørsel fra Finansministeriet. Fokus på god økonomistyring i den offentlige sektor I økonomiaftalerne for 2013 indgik regeringen en aftale med KL og Danske Regioner om en styrket indsats i økonomistyringen i kommuner og regioner. Dette igangsatte et projekt i Moderniseringsstyrelsen med fokus på at kortlægge praksis for økonomistyring i den offentlige sektor. Projektet blev afsluttet i sommeren 2013. Konklusionerne for staten, regionerne og kommunerne er kort opsummeret her. Konklusionerne peger i retning af, at god økonomistyring dels bør have fokus på målfastsættelse og overvågning af resultater og dels på at etablere et grundlag for hensigtsmæssig prioritering af ressourceanvendelsen og på omkostningseffektivitet i opgavevaretagelsen. I nogle tilfælde vil god økonomistyring derfor nødvendiggøre et forbedret datagrundlag. Økonomistyring i staten Som led i Projekt god økonomistyring gennemfører Moderniseringsstyrelsen en årlig undersøgelse af forhold, der vedrører økonomistyringen i staten. Målingen blev foretaget første gang i 2011, og vil blive gentaget årligt frem mod 2015. Undersøgelsen omhandler institutionernes styringsdokumenter, budgetlægning, budgetopfølgning og regnskab. 239 239 Se www.modst.dk/God-okonomistyring. Analyserapport 3 137
Page 1 and 2:
Styring, ledelse og motivation i de
Page 3:
ANALYSERAPPORT 3 Styring, ledelse o
Page 6 and 7:
KAPITEL 6 MOTIVATION OG TRIVSEL GIV
Page 9 and 10:
Forord Denne analyserapport om Styr
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Overblik Den offentlige s
Page 13 and 14:
Men selvom den offentlige sektor pr
Page 15 and 16:
Hvis resultatstyring anvendes for m
Page 17 and 18:
ANBEFALINGER OM AFBUREAUKRATISERING
Page 19 and 20:
1.5 Økonomisk styring der fremmer
Page 21 and 22:
Administrative fællesskaber mellem
Page 23 and 24:
Del 1 Tilskyndelser // Analyserappo
Page 25 and 26:
Kapitel 2 Politisk fokus på produk
Page 27 and 28:
ANBEFALINGER // For at styrke det p
Page 29 and 30:
KORA har i samarbejde med Produktiv
Page 31:
Der er opbygget parallelle sekretar
Page 34 and 35:
Samtidig har detailstyring og overd
Page 36 and 37:
I Deloitte (2011) skønnes det, at
Page 38 and 39:
Allerede i 2000 var økonomisk dele
Page 41 and 42:
Kapitel 4 Økonomisk styring der fr
Page 43 and 44:
4.1 Den økonomiske styring i den o
Page 45 and 46:
I den forbindelse kan det nævnes,
Page 47 and 48:
BOKS 5: BARRIERER FOR TVÆRGÅENDE
Page 49:
Produktivitetskommissionen anbefale
Page 52 and 53:
Konklusionerne i dette kapitel er b
Page 54 and 55:
BOKS 8: REGULERINGSORDNINGEN 55 •
Page 56 and 57:
FIGUR 4: LEDERES SYN PÅ MOTIVATION
Page 58 and 59:
Individuel lønforhandling er såle
Page 61 and 62:
Kapitel 6 Motivation og trivsel giv
Page 63 and 64:
I kapitel 5 beskrev vi, hvordan en
Page 65 and 66:
Del 2 Muligheder // Analyserapport
Page 67 and 68:
Kapitel 7 Fra bureaukrati til fleks
Page 69 and 70:
I en politisk styret organisation v
Page 71 and 72:
FIGUR 10: ANTALLET AF NYE REGLER, 1
Page 73 and 74:
Samtidig er det dog vigtigt at unde
Page 75 and 76:
Produktivitetskommissionen er posit
Page 77 and 78:
Tilkøbsydelser i hjemmeplejen er e
Page 79 and 80:
Som alternativ til den traditionell
Page 81 and 82:
FIGUR 14: FORDELING AF TID ANVENDT
Page 83:
I den sammenhæng er det vigtigt at
Page 86 and 87:
Anbefalingerne er angivet i boksen
Page 88 and 89: FIGUR 15: OVERENSKOMSTER OG AFTALER
Page 90 and 91: Mange offentligt ansatte vurderer
Page 93 and 94: Kapitel 9 Økonomisk råderum til i
Page 95 and 96: ANBEFALINGER // For at styrke den o
Page 97 and 98: Dette problem kan imødegås, hvis
Page 99: Mere konkret har kortlægningen af
Page 102 and 103: Ledere i den offentlige sektor har
Page 104 and 105: Offentlige ledere med tydelige mål
Page 106 and 107: SFI (2011a) har undersøgt betydnin
Page 108 and 109: For at understøtte den faglige spa
Page 110 and 111: Evaluering af lederuddannelser på
Page 112 and 113: Væksthus for Ledelse har samlet re
Page 115 and 116: Kapitel 11 Kompetente medarbejdere
Page 117 and 118: Herudover peger evalueringen på, a
Page 119 and 120: BOKS 21: INNOVATIONSLABORATORIER 19
Page 121 and 122: BOKS 22: OFFENTLIG FORNYELSE OG INN
Page 123: Innovationspriserne kan virke motiv
Page 126 and 127: For at understøtte overholdelsen a
Page 128 and 129: FIGUR B: KOMMUNALE, REGIONALE OG ST
Page 130 and 131: Det er dog muligt for Økonomi- og
Page 132 and 133: FIGUR C: STATENS DRIFTSUDGIFTER I B
Page 134 and 135: TABEL C: OVERSIGT OVER PROCENTSATSE
Page 136 and 137: FIGUR D: KOMMUNERNES SERVICEUDGIFTE
Page 140 and 141: Udviklingen i økonomistyringen fra
Page 142 and 143: Analysen konkluderer dog, at der er
Page 144 and 145: Brewer, G. A. (2008). Employee and
Page 146 and 147: KL. (2013b). De effektive kommuner
Page 148: Produktivitetskommissionens medlemm
show all

Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?