Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Appendiks 1
Budgetlov og økonomistyring
Dette appendiks beskriver de overordnede rammer for styringen af de offentlige budgetter
samt principperne for og de senere års erfaringer med økonomistyring i stat, regioner og
kommuner.
I årene op til den internationale finanskrise var der problemer med styringen af de offentlige
udgifter, hvilket i samspil med andre faktorer bidrog til overophedningen af dansk økonomi.
Den økonomiske krise betød en kraftig forværring af de offentlige finanser. Det har medført
et øget fokus på at opnå bedre kontrol med udviklingen i de offentlige udgifter, og siden 2008
er der indført forskellige former for sanktioner over for merforbrug i kommuner, regioner og
stat.
Siden 2011 har der både været sanktioner over for merforbrug i budgetterne og i regnskaberne.
Fra 2014 træder budgetloven i kraft, hvorved der indføres udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner, herunder sanktionsmekanismer for kommuner og regioner svarende til
de sanktionsmekanismer, der gælder for kommunerne i dag. Formålet med sanktionsmekanismerne
er at understøtte, at kommuner og regioner overholder de aftalte økonomiske
rammer. Samlet set er der sket en markant ændring af kommunernes adfærd, som formentlig
kan tilskrives de ændrede styringsprincipper i kombination med den almindelige kriseforståelse.
De overordnede økonomiske rammer for kommunerne og regionerne er historisk set blevet
fastlagt ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner samt KL. Ressourcetilførslen
fra staten til regionerne og kommunerne sker især via bloktilskud. For regionerne
er en del af ressourcetilførslen dog knyttet til adfærd eller aktivitet. Derudover får
kommunerne tilført ressourcer via selvstændig skatteudskrivning.
I det følgende beskriver vi først budgetloven. Dernæst beskrives den nuværende økonomistyringspraksis
i stat, kommuner og regioner, der historisk er fremkommet som et resultat af
eksperimenter med forskellige økonomistyringsformer såsom rammestyring, såkaldt markedsbaseret
styring osv. Den historiske udvikling er nærmere beskrevet af Greve og Ejersbo
(2013).
Budgetloven
Budgetloven er et nyt udgiftsstyringssystem, der skal understøtte, at de offentlige udgifter
udvikler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i 2020-planen,
herunder Finanspagtens balancekrav til de offentlige finanser.
Budgetloven indeholder udgiftslofter for hver af de tre overordnede offentlige delsektorer
kommuner, regioner og stat. Disse lofter er gældende for en fireårig periode, hvor loftet for et
nyt fjerdeår fremsættes som lovforslag af Finansministeren sammen med finanslovsforslaget.
Udgiftslofterne træder i kraft fra 2014, og der er med regeringens vækstplan vedtaget
udgiftslofter for perioden 2014 til 2017. 205 I efteråret 2014 vedtages udgiftslofterne for
2018. 206
205
Regeringen (2013).
206
Finansministeret (2012).
Analyserapport 3 123