Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Mere konkret har kortlægningen af økonomistyringen afdækket fire områder, hvor der synes
at være rum for forbedringer af den nuværende praksis:
• Budgetlægning.
• Budgetopfølgning.
• Brug af benchmarking til identificering af effektiviseringspotentialer.
• Incitamentsstrukturerne mellem de forskellige styringsled i stat, kommuner og regioner.
På baggrund af kortlægningen vurderer Moderniseringsstyrelsen, at økonomistyringspraksis
kan forbedres gennem større kendskab til udgiftsdrivere, kobling af aktiviteter til omkostninger
og øget anvendelse af periodisering. En mere detaljeret gennemgang af kortlægningens
resultater er givet i appendiks 1.
I økonomiaftalen for 2014 mellem staten og kommunerne udtrykker parterne enighed om at
igangsætte en række initiativer, der skal bidrage til at forbedre økonomistyringen i kommunerne.
Der skal bl.a. opstilles flerårige mål, der afspejler den enkelte kommunes politik, og
der skal gennemføres en årlig status for økonomistyringen, som skal danne grundlag for en
opfølgning i foråret 2014. 144
I økonomiaftalen for 2014 mellem staten og regionerne er der på samme måde som for
kommunerne opnået enighed om et målbillede og en række initiativer til en styrket regional
økonomistyring på sygehusene.
Økonomiaftalerne og kortlægningen af økonomistyringspraksis indeholder en række væsentlige
elementer, der kan bidrage til forbedre økonomistyringen og produktiviteten i den offentlige
sektor. Produktivitetskommissionen anbefaler dog, at de omtalte initiativer så vidt muligt
ikke giver sig udslag i øgede dokumentationskrav over for kommuner og regioner, der fjerner
fokus fra de decentrale enheders kerneopgaver og mindsker de decentrale lederes muligheder
for at tilrettelægge opgaveløsningen, så ressourcerne bliver brugt bedst muligt.
Tendensen til øget professionalisering af de offentlige ledere, hvor den faglige forankring er
blevet suppleret med offentlige lederuddannelser, må forventes at understøtte god økonomistyring.
Til gengæld viser evalueringerne af de offentlige lederuddannelser, at det er de blødere
ledelsesdiscipliner, der er blevet prioriteret, og at lederuddannelserne har været mere
udviklingsorienterede end fokuserede på at uddanne lederne i at effektivisere og optimere
den daglige drift. Denne problematik vil blive nærmere omtalt i det følgende kapitel.
144
Regeringen og KL (2013).
Analyserapport 3 97