Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Tilbage i 2009 udgjorde kommunernes administrative udgifter 10,4 procent af de samlede
udgifter. I 2010 var tallet faldet til 10,1 procent, og i 2011 faldt de administrative udgifter til
9,6 procent af kommunernes samlede udgifter. Det svarer til, at kommunerne i 2011 brugte
169 kroner mindre per indbygger på administrative udgifter end i 2010. I alt løber det op i 1,1
mia. kr. på landsplan. 112 Faldet i det administrative ressourceforbrug er størst inden for kategorien
administrative chefer, særligt decentrale ledere. 113
Fremover forventer kommunerne at reducere udgifterne til administration ved at centralisere
økonomifunktionen og ved at etablere fælles centre på løn- og personaleområdet samt regnskabsområdet.
114 Tendensen til tværgående samling af regnskabs-, bogførings- og lønopgaverne
svarer til den udvikling, som også sker i staten og regionerne.
Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder bl.a. på, at de almene gymnasier, erhvervsskolerne,
social- og sundhedsskolerne og voksenuddannelsescentrene kan etablere administrative
fællesskaber. 115 På tværs af ministerområder i staten bliver Statens Lønsystem fx anvendt
til at beregne, anvise og kontere løn til langt den overvejende del af de statslige lønmodtagere.
I den forbindelse kan det være en udfordring, at staten ikke er en koncern, men består af ca.
20 ministerier med hver deres politiske styring. Hvis fælles funktioner samles på tværs af
ministerierne, kan det medføre uklarhed om, hvor det politiske ansvar for opgaveløsningen
er placeret.
Produktivitetskommissionen anbefaler, at det undersøges, om der er muligheder for at effektivisere
den offentlige administration ved at etablere yderligere administrative fællesskaber
mellem offentlige enheder samtidigt med, at der sikres en klar placering af det politiske ansvar
for opgaveløsningen (jf. kapitel 2).
Bureaukrati tager tid fra kerneydelsen
Som led i Kvalitetsreformen indledte den tidligere regering et afbureaukratiseringsprogram,
der havde til formål at give medarbejdere på de centrale velfærdsområder mere tid til omsorg
og service. Det skulle ske ved at mindske den tid, der bruges på administration.
I samarbejde med KL og Danske Regioner blev der gennemført en kortlægning af administrative
opgaver.
Arbejdstidsstudier viste, at integrationsområdet, uddannelsesområdet, folkeskoler og udsatte
børn og unge er de områder, hvor der bliver brugt mest tid på administrative opgaver, der
ikke direkte er relaterede til kerneopgaven. 116 Arbejdstidsstudierne er også blevet brugt til at
skabe overblik over koblingen mellem de administrative opgaver og den regulering, der er
tilknyttet disse opgaver. Sagsbehandlerne på integrationsområdet vurderer således, at mere
end 80 pct. den tid, de bruger på administrative opgaver, skyldes statslig regulering, jf. figur
14.
112
KORA (2012b).
113
KORA (2012b).
114
KL (2013b). Andre initiativer omfatter mere effektive udbud og indkøb samt øget brug af it, digitalisering og velfærdsteknologi. I
det kommende arbejde vil Produktivitetskommissionen undersøge, om der er uhensigtsmæssig regulering, der kan hæmme
kommunernes brug af disse effektiviseringsredskaber.
115
Retsinformation (2009).
116
Tid anvendt til administrative opgaver kaldes indirekte brugerrelateret tid i tidsanvendelsesstudierne. Et overblik over fordelingens
af tidsanvendelsen på direkte og indirekte brugerrelateret tid kan findes i arbejdsnotatet ”Produktivitet i den offentlige sektor –
hvor er problemerne?”.
78 Analyserapport 3