Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Kapitel 9
Økonomisk råderum til investering og opsparing
Når en privat virksomhed investerer i en ny maskine eller omlægger arbejdsgange, er formålet
at øge produktiviteten. Investeringen vil typisk medføre ekstra udgifter her og nu, men
hvis den resulterer i øget produktivitet, vil den betale sig ind på længere sigt. Hvis tilbagebetalingstiden
ikke er for lang, vil investeringen være sund fornuft for virksomheden.
Også i det offentlige kan der være sund fornuft i at foretage investeringer, der på kort sigt
medfører ekstra udgifter, men som inden for en overskuelig årrække sikrer en mere effektiv
opgavevaretagelse såvel økonomisk som kvalitetsmæssigt. Det gælder for stat, kommuner
og regioner som helhed, men også for de enkelte offentlige institutioner.
Omkostningsreformen har givet de statslige institutioner mulighed for at afskrive traditionelle
investeringer i fx nyt it-udstyr over en årrække frem for at bogføre dem som en udgift i investeringsåret.
134 Det giver bedre mulighed for at foretage langsigtede investeringer inden for
de givne budgetrammer. De nye afskrivningsregler omfatter dog kun staten. Der er fortsat
andre typer af investeringer, der ikke kan bogføres over en årrække, selvom de sænker
driftsudgifterne på længere sigt.
Et eksempel på en sådan investering er Fredericia Kommunes rehabiliteringsindsats Længst
muligt i eget hjem. 135 Indsatsen betød, at Fredericia Kommune investerede i flere timer i
hjemmeplejen for at gøre de ældre mere selvhjulpne, hvilket på længere sigt resulterede i en
besparelse i form af reduceret plejebehov.
Den type af investering forudsætter, at kommunen har et økonomisk råderum, der tillader
ekstra udgifter her og nu, som først bliver finansieret på længere sigt, eller at kommunen må
bruge af tidligere opsparet overskud. Desuden er det en forudsætning, at kommunen har en
tilskyndelse til at gennemføre investeringen i form af sikkerhed for, at den vil kunne disponere
over det fremtidige afkast af investeringen.
Den økonomiske krise fra 2008 og frem betød en kraftig forværring af de offentlige finanser.
Det har medført et øget fokus på at opnå bedre kontrol med udviklingen i de offentlige udgifter,
og siden 2008 er der indført forskellige former for sanktioner over for merforbrug i kommuner,
regioner og stat. Siden 2011 har der både været sanktioner over for merforbrug i
budgetterne og i regnskaberne. Formålet med sanktionsmekanismerne er at understøtte, at
kommuner og regioner overholder de aftalte økonomiske rammer.
Fra 2014 træder budgetloven i kraft, hvorved der indføres fireårige udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner, herunder sanktionsmekanismer for kommuner og regioner svarende
til de sanktionsmekanismer, der gælder i dag. Udgiftslofterne indebærer, at det ikke er muligt
at aftale, at et mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet for ét år kan udløse et merforbrug i et
senere år.
134
Omkostningsreformen blev indført i stat og kommuner fra 2005 og i regionerne fra 2009. Reformen indebar en ændret periodisering
af økonomiske hændelser i regnskabet, så det bærende princip for regnskabsregistrering nu er tidspunktet for ressourceanvendelse
fremfor betalings- eller leveringstidspunktet. Se www.fm.dk/arbejdsomraader/offentligeudgifter/budgetvejledning/omkostningsreformen/.
135
Se case 14 i casesamlingen ”Innovation, effektiv ledelse og produktivitet i den offentlige sektor”.
Analyserapport 3 91