Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Tilkøbsydelser i hjemmeplejen er et eksempel på, at frikommuneforsøget tillader mere vidtgående
eksperimenter. Under den nuværende udmøntning af udfordringsretten gives der
ikke tilladelse til, at den kommunale hjemmepleje må sælge ekstra ydelser såsom mere rengøring,
vinduespudsning og ledsagelse ved indkøb. Det er tilladt for den private hjemmepleje,
og det gives der også tilladelse til, hvis kommunen har status af frikommune. Den mulighed
har frikommunerne Fredensborg, Odsherred, Fredericia, Viborg, Odense og Vejle benyttet
sig af.
Der er ikke udarbejdet systematiske evalueringer af udfordringsretten. Men i 2011 gennemførte
det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium en midtvejsevaluering af ansøgninger
om dispensation fra de gældende statslige regler. 102 Evalueringen viste, at der er stor
interesse for udfordringsretten i kommunerne og regionerne. Antallet af ansøgninger var på
det tidspunkt over 700, og næsten alle kommuner og regioner havde indsendt en eller flere
ansøgninger under udfordringsretten. De positive erfaringer har fået regeringen til at forlænge
udfordringsretten til og med 2015, hvor resultaterne vil blive evalueret.
Kommunerne og regionerne har udtrykt frustrationer over lange sagsbehandlingstider og
afslag på ansøgninger. Ud af 710 ansøgninger er der blevet givet 231 afslag.
Kommunerne har ofte fået afslag med begrundelsen, at der i lovgivningen ikke er hjemmel til
at iværksætte det pågældende forsøg, eller at det ønskede forsøg strider imod regeringens
politik. En høring i fagministerierne har dog vist, at afslag på grund af manglende forsøgshjemmel
i en række tilfælde har været brugt upræcist. Afslagene begrundes bl.a. med fordelingspolitiske
hensyn, rets- og patientsikkerhedsmæssige hensyn, åbenhed over for borgerne,
sikring af landsdækkende statistikker samt EU-retlige forhold. 103
For regionerne bliver brugen af udfordringsretten især begrænset af, at midlertidig fritagelse
for opgaver og regler i nogle tilfælde vil være mere bureaukratiserende, da en eventuel genindførelse
vil medføre en stor administrativ indsats, der ikke bliver opvejet af gevinsterne.
Udfordringsretten vurderes at have bidraget til flere generelle regelforenklinger, herunder: 104
• Ændringer i serviceloven i forbindelse med vedtagelsen af Barnets Reform.
• Lempeligere tilsynskrav i plejeboliger og plejehjem samt betaling for midlertidig
hjemmehjælp.
• Ophævelse af kravet til kommunalbestyrelsen om at opstille kvantificerbare mål for
hvert serviceområde i kommunen i en kvalitetskontrakt og årligt at følge op på kontrakten.
• Forenkling af reglerne vedrørende kommunernes annoncering af offentligt udbud
ved salg af kommunens faste ejendomme.
• Forenkling af regler på miljøområdet vedrørende farligt affald.
En undersøgelse fra Offentligt Ansattes Organisation (OAO) af kendskabet til udfordringsretten
viser, at der er potentiale for at kunne anvende den nuværende udfordringsret mere aktivt.
Fx kender 93 pct. af medlemmerne i Fag og Arbejde (FOA) ikke til mulighederne for at
benytte sig af udfordringsretten, og næsten ingen er bekendt med, at deres arbejdsplads har
benyttet sig af muligheden. 105
102
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). Da hovedparten af de igangsatte forsøg stadig var i gang, fokuserede midtvejsevalueringen
på selve udfordringsretten som initiativ og ikke de enkelte forsøg.
103
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011).
104
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011).
105
OAO (2012a).
Analyserapport 3 75