Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

For at understøtte overholdelsen af udgiftslofterne videreføres og udvides sanktionsmekanismerne,
som blev indført med sanktionsloven fra 2008. Et nyt element med budgetloven
er, at De Økonomiske Råd får til opgave løbende at vurdere, om udgiftslofterne er overholdt
og afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser.
Baggrund
Vedtagelsen af budgetloven skal ses som udtryk for statens ønske om at opnå større kontrol
med de offentlige udgifter, herunder det offentlige forbrug. Historisk har man ikke været i
stand til at holde det offentlige forbrug inden for den planlagte ramme, jf. figur A. Budgetlovens
indførelse skal derfor ses i lyset af det nuværende underskud på de offentlige finanser,
den europæiske gældskrise samt Danmarks tilslutning til EU’s Finanspagt. Disse elementer
styrker kravene til en disciplineret offentlig udgiftspolitik.
FIGUR A: PLANLAGT OG REALISERET ÅRLIG REALVÆKST I OFFENTLIGT FORBRUG
Pct.
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1993-2001 2002-2010
Planlagt Realiseret
Kilde: Finansministeret (2012).
En række lande har tidligere indført udgiftslofter med rimelig succes. Sverige indførte statslige
udgiftslofter i 1997 og har overholdt lofterne i alle år. Holland indførte udgiftslofter i 1994,
og lofterne er kun blevet overskredet få gange siden. Østrig indførte udgiftslofter for de statslige
udgifter i 2009 og har overholdt udgiftslofterne i både 2009 og 2010.
Danmarks tilslutning til EU’s Finanspagt stiller et balancekrav til det strukturelle underskud,
der højest må udgøre 0,5 pct. af BNP. Danmark har siden 2010 haft et større strukturelt underskud,
end balancekravet tillader, jf. tabel A. Der er imidlertid en forventning om, at det
strukturelle underskud i 2013 vil være i overensstemmelse med balancekravet.
124 Analyserapport 3