Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Dette problem kan imødegås, hvis regnskabssanktionen kun træder i kraft, såfremt kommunernes
udgifter overstiger det udgiftsniveau, der er aftalt med staten. Kommunerne vil da
fortsat have en tilskyndelse til at lægge budgetter, der holder sig lidt under det aftalte udgiftsniveau,
men den enkelte kommunes tilskyndelse til at lægge ekstra buffere ind i sit budget
for at undgå sanktioner vil blive mindre.
Budgetloven indeholder allerede i dag en bemyndigelse til ministeren til at korrigere målepunktet
for udløsning af regnskabssanktionen op til det aftalte udgiftsniveau. For 2013 og
2014 er målepunktet for regnskabssanktionen for kommunerne fastlagt til det aftalte udgiftsniveau,
mens målepunktet for regnskabssanktionen for regionerne er budgettet. 140 Produktivitetskommissionen
anbefaler, at budgetloven justeres, så målepunktet for regnskabssanktionen
altid svarer til det aftalte udgiftsniveau.
Sanktionernes skarpe fokus på det enkelte budget- og regnskabsår kan også give anledning
til uhensigtsmæssige reaktioner i den decentrale økonomistyring. Ifølge KL har mange
kommuner således i de seneste år indskrænket de decentrale institutioners muligheder for
overførsler af mer- eller mindreforbrug mellem årene af frygt for at blive ramt af sanktioner
for budgetoverskridelser. Dette kan hæmme de decentrale enheders muligheder for at foretage
fornuftige opsparings- og investeringsdispositioner, ligesom det kan forstærke incitamenterne
til benzinafbrænding.
9.3 Begrænset råderum til langsigtet planlægning
Dilemmaet mellem ønsket om en effektiv overordnet udgiftsstyring og ønsket om en vis fleksibilitet
i den decentrale udgiftsstyring er reelt. I situationer, hvor Danmark er tæt på at støde
mod Finanspagtens lofter for det faktiske og det strukturelle offentlige budgetunderskud, er
det naturligt at lægge afgørende vægt på den overordnede udgiftsstyring og have skarpt
fokus på budgetoverholdelse inden for hvert enkelt år.
I sådan en situation ligger der en vigtig udfordring for de enkelte ministerier, regioner og
kommuner i at sikre, at de decentrale enheder inden for deres område fortsat har visse muligheder
for at spare op til fornuftige investeringer samtidigt med, at områdets overordnede
budgetramme nøje overholdes i hvert enkelt år. Det stiller krav til de enkelte kommuner,
regioner og ministerier om øget koordination og informationsudveksling mellem enheder om
realiseret og forventet mindre- eller merforbrug.
I staten har man adresseret denne udfordring ved, at der på et ministerområde tillades merforbrug
i en institution, såfremt en anden institution har et tilsvarende mindreforbrug. Desuden
er det tilladt for et ministerområde under ét at have et merforbrug, hvis dette modsvares
af et tilsvarende mindreforbrug på et andet ministerområde. Udfordringen med koordination
er formentlig større for de 98 kommuner end for de 19 ministerier. Både fordi der er flere
enheder, og fordi ministerierne i sidste ende er underlagt den samme politiske ledelse i form
af regeringen. For kommunerne udgøres den politiske ledelse derimod af 98 forskellige folkevalgte
byråd.
Produktivitetskommissionen anbefaler, at kommuner, regioner og ministerier inden for budgetlovens
rammer fortsat eksperimenterer med interne opsparings- og låneordninger, der
sikrer, at de enkelte institutioner inden for deres område har råderum til mere langsigtet planlægning.
140
Regeringen og KL (2012), Regeringen og KL (2013), Regeringen og Danske Regioner (2012) samt Regeringen og Danske
Regioner (2013).
Analyserapport 3 95