Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Problemet med et betydeligt antal nye regler er mindre, hvis man samtidig afskaffer gamle
regler for at begrænse stigningen i lovgivningens omfang og kompleksitet. Omfanget og
kompleksiteten mindskes også ved, at der hele tiden er regler, der udløber. I 1987 kom der
fx næsten 3.000 nye regler, men kun 300 af dem er gældende i dag. 88 Produktivitetskommissionen
har forsøgt at indsamle informationer om udviklingen i det samlede antal love og regler,
men det har vist sig at være en større udfordring. 89
En af vanskelighederne ved at afskaffe eksisterende lovgivning er, at reglerne i de fleste
tilfælde kan forekomme velbegrundede, når man ser dem hver for sig. Samtidig er den centrale
procesregulering ofte begrundet i, at man ikke ønsker store forskelle i opgavevaretagelsen.
Et stigende antal regler afspejler heller ikke nødvendigvis unødigt bureaukrati. Nye regler
kan virke afbureaukratiserende, hvis de giver mere klarhed over komplicerede arbejdsgange
og procedurer.
Nogle af de seneste politiske initiativer til regelforenkling og afbureaukratisering udfordrer
løbende de eksisterende statslige regler. Det gælder fx frikommuneforsøget og udfordringsretten.
Andre og mere fremadrettede initiativer har derimod til formål at undgå, at nye regler
skaber unødigt bureaukrati. Det gælder fx VAKKS. 90
Erfaringerne med disse initiativer er kort beskrevet nedenfor. Andre initiativer er målrettet det
offentliges møde med borgerne og virksomhederne. En række af disse initiativer er beskrevet
på Erhvervsstyrelsens hjemmeside (www.regelforenkling.dk). De vil ikke blive berørt her.
I et forsøg på mere grundlæggende regelforenkling har den nuværende regering udviklet en
metode til styrings- og reguleringseftersyn af de offentlige velfærdsområder. 91 Metoden indebærer,
at styringen gennemgås område for område med henblik på at skabe bedre sammenhæng
mellem mål og midler. Formålet med eftersynet er at sikre en mere sammenhængende
og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer samt en bedre og mere koordineret
indsats over for borgeren.
Regeringen har bl.a. besluttet at gennemføre et styrings- og reguleringseftersyn af området
for dagtilbud. Som udgangspunkt for eftersynet afdækkes de eksisterende mål for området.
Det undersøges også, om målene er tilstrækkeligt klare til, at kommunerne og dagtilbuddene
kan styre efter dem, eller om der er behov for tydeligere mål for området, fx. effektmål, som
kan understøtte dagtilbuddenes overordnede mål. Der har i forbindelse med eftersynet været
holdt to workshops. Her har deltagerne haft til opgave at gennemgå lovgivningsmål og anden
relevant styring af dagtilbudsområdet. Der har været fokus på bl. a. brugen af detaljerede
styringsmidler, økonomi og organisering, proces- og kvalitetskrav samt eventuelle modsatrettede
mål for området. Man har også drøftet behovet for i højere grad at anvende effektmål.
92 Det er endnu for tidligt at vurdere, om eftersynet har givet anledning til reel regelforenkling.
Produktivitetskommissionen er generelt positiv overfor disse initiativer. Kommissionen anbefaler,
at udfordringsretten udvides til at omfatte alle offentlige institutioner, inklusive de statslige.
Hermed får alle offentlige institutioner ret til med regelmæssige mellemrum at søge om
fritagelse fra regelsæt, dokumentations- og proceskrav og specifikke lovbestemmelser, som
de finder unødigt snærende.
88
Retsinformation.dk.
89
En forskergruppe på Aarhus Universitet har gennem de sidste to år arbejdet på at danne et samlet overblik over regeludviklingen i
Danmark fra 1989 og frem. Resultaterne bliver offentliggjort i en bog, som forventes udgivet sidst på året. Hvis det er tidsmæssigt
muligt, vil resultaterne blive inddraget i Produktivitetskommissionens endelige rapport.
90
Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering.
91
Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013b).
92
Børne- og Kulturforeningens nyhedsbrev april 2013.
70 Analyserapport 3