Styring, ledelSe og motivation i den offentlige Sektor

Som alternativ til den traditionelle klagesagsbehandling indebærer projektet personlig henvendelse
til borgeren, hvor sagsbehandlerne forsøger at forstå borgerens oplevelse af et
givent problem. Projektet har betydet, at mellem 48 pct. og 88 pct. af henvendelserne i forsøgsperioden
blev håndteret, før de udviklede sig til egentlige klagesager. På hospitalsområdet
peger evalueringen på, at kun én ud af 11 sager blev sendt videre i det formelle klagesystem.
Ressourcer til administration i den offentlige sektor
Administrationen tegner sig for en ikke uvæsentlig del af de kommunale driftsudgifter, og
stigende udgifter hertil kan være et tegn på uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne og
overdrevent bureaukrati. Antallet af administrative medarbejdere i den kommunale administration
steg svagt fra 2007 til 2010, men faldt lidt tilbage året efter i 2011. Samme mønster
gør sig gældende for administrationen i regionerne. 109
Beregningerne, der viser en stigning i antallet af ansatte i administrationen fra 2007-10, tager
ikke hensyn til flytning af arbejdsopgaver fra staten og regionerne til kommunerne. KL (2011)
finder, at der samlet set har været en stigning på omkring 3.000 akademikere, kontoransatte
og chefer i kommunerne. KL skønner, at overflytningen af arbejdsopgaver fra stat og regioner
til kommunerne kan forklare en stigning i antallet af medarbejdere i disse grupper på ca.
1.300 personer.
Perioden fra 2007 er ikke valgt tilfældigt, da Kommunalreformen trådte i kraft her. En forventet
gevinst ved reformen var, at sammenlægningerne skulle gøre det muligt at høste administrative
stordriftsfordele. Men gevinsterne ved kommunesammenlægningerne i form af administrative
stordriftsfordele lod vente på sig. Det kan der være flere grunde til, jf. boks 13.
BOKS 13: ADMINISTRATIVE STORDRIFTSFORDELE VED KOMMUNALREFORMEN
I diskussionen om Kommunalreformen er der blevet peget på en række mulige forklaringer
på, at de administrative stordriftsfordele ved reformen lod vente på sig: 110
• Beregningerne bag stordriftspotentialet var baseret på udgiftsmodeller, der undervurderer
de administrative omkostninger i store kommuner med høj grad af administrativ
decentralisering.
• Den nye kommunale struktur har givet arealmæssigt større kommuner, og de administrative
udgifter er større, jo mere spredt indbyggerne bor.
• Sammenlægningen i sig selv har kostet penge. Kommunerne har bl.a. oprustet med
nye kompetencer i administrationen, og eventuelle rationaliseringer kan være omsat
til mere professionelle og dyrere medarbejdere.
Nyere analyser tyder dog på, at de sammenlagte kommuner for nylig er begyndt at høste de
forventede administrative rationaliseringsgevinster. 111 I 2011 fortsatte de sammenlagte
kommuner med at reducere administrationsudgifterne, og samtidig ser de administrative
udgifter nu også ud til at falde i de ikke-sammenlagte kommuner.
109
KORA (2012a). Fra 2010 til 2011 faldt også antallet af ikke-administrative medarbejdere i kommunerne, så de administrative
medarbejderes andel af den samlede kommunale beskæftigelse steg faktisk fra 2010 til 2011.
110
Houlberg (2011). Ud over de i boksen nævnte forhold er det i debatten blevet fremført, at analytikere og politikere forud for
reformen kan have opjusteret stordriftspotentialerne for at legitimere Kommunalreformen.
111
KORA (2012b).
Analyserapport 3 77