Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...

satte 65 mio. kr. tale om en relativ stor andel.
• Der er stort potentiale i de stier, som allerede eksisterer, men de er ikke så godt kendte.
Dette faktum vil også blive rejst i Det Grønne Råd. Vi skal have informationer eksternt
ud om det, som vi allerede har og får (eksisterende og nye stier). F.eks. via GISsystemet.
Hvorfor findes Århus Kommunes stier ikke her?
OSR: Der er gennemført et projekt i Beder-Malling området, som netop går ud på sti-
/ruteplaner i det sydlige område af kommunen. Vil godt appellere til, at det lokale
kendskab gør sig gældende. Derved kan man komme langt for små penge. Men der arbejdes
på en systematisering i forbindelse med handlingsplanen.
Bynære landskaber og friluftszoner (side 116-119)
Ingen kommentarer.
Landskabsring (side 119-120)
• Vi mangler åforløbet på kortet
OSR: Ja, det glippede i redigeringen.
• Planlægger man et konkret stiforløb på nordsiden af Nordsminde Fjord?
OSR: Der er mange interessenter, der arbejder på dette, blandt andet Det Grønne Råd i
Odder, og Århus Kommune har netop været i dialog med Odder Kommune om et sådant
projekt.
Landbrug (side 153-155)
• Det er påfaldende, at kommuneplanforslaget ikke indeholder den jordbrugsanalyse,
som Staten har krævet inddraget i denne kommuneplanrevision.
BD: Jordbrugsanalysen skal gennemføres af statsforvaltningen. De har meldt ud, at de
tidligst kan påbegynde dette arbejde i 2009, hvilket betyder, at analysen først kan inddrages
i forbindelse med næstkommende kommuneplan. Århus Kommune har derfor i
vid udstrækning måttet læne sig op ad den håndtering, der var i Regionplan 2005.
• Får de statslige vand- og naturplaner indflydelse på næste kommuneplan?
OSR: Ja.
• Miljømæssigt bæredygtigt – hvad menes der med det i forhold til landbruget?
BD: Et godt eksempel er Tandergård i det sydlige Århus. De har gjort meget i at tænke
ny teknologi ind i deres ansøgning.
• Ja, men det frygtes fra landbrugets side, at Århus Kommune i deres praksis vil være
mere restriktive, end loven foreskriver. Det vil der fra landbrugets side være en opmærksomhed
på i forbindelse med de kommende miljøgodkendelser/-afslag. Og man
kan forstille sig, at eventuelt kommende afslag vil blive anket til Miljøankenævnet.
Skovrejsning – uønsket skov (Side 156-158)
• Er der en sammenhæng med skovrejsning og CO 2 -reduktion?
OSR: Ja. Der er lavet en beregning, der viser, at de 3.200 ha ny skov, der ligger i bruttoplanen,
vil kunne binde 1-2 % af Århus som bysamfunds samlede udledning. Det siger
noget om, hvor meget Århus udleder. For at blive neutrale gennem skovvækst skal
vi anlægge skov på et område svarende til 5 gange Århus Kommunes samlede størrelse.
• Er Skov- og Naturstyrelsen tænkt ind?
OSR: Århus Kommune planlægger i starten af 2009 at lave en skovhandlingsplan gældende
for 4 år. I den regner vi med at gå efter de 10 %. Der er behov for både Staten,
Kommunen og private i denne sammenhæng. Ressourcer fra de kommende vand- og
Side 161 af 190