Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...
Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...
Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BD sluttede af med at ridse tidsplanen op for kommuneplanen. Det forventes, at der kommer<br />
en 2. høring. Denne vil givet vis løbe af stablen i august/september måned næste år <strong>og</strong> være<br />
af en 14 dages varighed. Kommuneplanen forventes vedtaget inden udgangen af 2009.<br />
6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008<br />
Referat<br />
BD indledte mødet med at ridse formålet med dial<strong>og</strong>mødet op. Dernæst oplyste hun, at alle<br />
fællesråd kan rette henvendelse <strong>til</strong> BD eller HSN med henblik på at aftale individuelle møder i<br />
fællesrådsregi eller som borgermøder. Dette må gerne ske hurtigst muligt, så planlægningen<br />
kan gå i gang. Endelig oplyste BD om de åbne spørgemøder den 25. <strong>og</strong> 26. november samt<br />
den 2. december.<br />
I det følgende gengives spørgsmål <strong>og</strong> kommentarer <strong>til</strong> de plancher, som BD introducerede <strong>til</strong>.<br />
Plancherne er vedlagt dette referat <strong>til</strong> orientering.<br />
Strategi om 10-15.000 studiepladser, 75.000 indbyggere osv.<br />
• Det vurderes, at målsætningen ikke er ambitiøs nok.<br />
• Andre kommuner i Jylland generelt <strong>og</strong> Midtjylland i særdeleshed arbejder de <strong>og</strong>så med<br />
vækst? De nye storkommuner har måske bedre forudsætninger for at fastholde eller <strong>til</strong>trække<br />
borgere.<br />
BD: Århus er i løbet af de sidste 10 år vokset med et antal borgere svarende <strong>til</strong><br />
Horsens. De fleste kommuner arbejder formentlig med vækst eller fastholdelse af nuværende<br />
niveau.<br />
LDP: Århus stiger med ca. 3.000 indbyggere netto årligt.<br />
4 hovedprincipper<br />
1. Socialt bæredygtig by<br />
• Social bæredygtigt er et pop smart begreb. N<strong>og</strong>et vrøvl. Skal det forstås således,<br />
at der i et område skal være både rige <strong>og</strong> fattige?<br />
BD: Ja. Et eksempel er De Bynære Havnearealer, hvor 25 % er reserveret <strong>til</strong> almene<br />
boliger.<br />
• Sammenhængskraft. Balance. Hvad ligger der i disse ord?<br />
BD: De er to sider af samme sag. De handler om at hjælpe hinanden, være der<br />
for hinanden. Og det handler <strong>og</strong>så om balance mellem befolkningsgrupper, indkomstgrupper<br />
<strong>og</strong> mellem f.eks. erhverv <strong>og</strong> boliger – et bredt perspektiv.<br />
• Bæredygtigt burde måske i stedet have heddet afbalanceret. Det er et dårligt<br />
ord.<br />
• Integration af forskellige befolkningsgrupper kan være vanskeligt uagtet gode<br />
intentioner. Tænk på Nørrebro. Og er måske heller ikke altid ønskeligt.<br />
2. Miljømæssigt bæredygtig by<br />
• Højklasset kollektiv trafikbetjening. Hvad betyder det? Er det en god inkluderende<br />
spr<strong>og</strong>brug?<br />
BD: Det betyder kort sagt letbane. Og nej, vi kan blive bedre <strong>til</strong> ikke at anvende<br />
for mange fagtermer. Det vil vi arbejde med at blive bedre <strong>til</strong> at undgå.<br />
Side 163 af 190