Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...

ens adgang til byen) (Hovedstrukturens side 12), ligesom man er opmærksom på at bevare
ubebyggede strøg mellem voksende bydele (Hovedstrukturens side 18 og side 52).
Den grønne hovedstruktur fra de tidligere kommuneplaner afløses i forslag til Kommuneplan
2009 af de grønne ringe og et naturnet. Det sker måske efter DOF’s opfattelse i erkendelse af,
at den grønne hovedstruktur ikke har kunnet dæmme op for byvæksten i naturområderne. De
grønne bånd har den svaghed, at de flere steder allerede er brudte. Det må derfor prioriteres,
at man i så stort omfang som muligt får udbedret hullerne.
I forbindelse med udbygningen af de rekreative muligheder, må der tages hensyn til de givne
naturforhold, som jo er bærende for den rekreative oplevelse. Noget natur er mere robust end
andet, og nogle aktiviteter lægger hårdere pres på naturen end andre (Hovedstrukturen side
77 og side 118).
I forbindelse med etablering af arealkrævende golfbaner - der dog er at foretrække frem for
store ensartede arealer af korn eller majs (som er under voldsom ekspansion) - bør der sikres
adgang, gerne af afmærkede stier, til disse arealer, der kan få stor naturmæssig værdi (Hovedstrukturen
side 121).
Dansk Ornitologisk Forening mener, at det må være på tide, at der findes en anden placering
til det uheldigt anlagte skydeanlæg i Tåstrup Mose. Mosen er ikke alene omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3, men er også udpeget som NATURA 2000 (vel vidende at fuglene ikke
indgår i udpegningsgrundlaget). Men mosen vil i fremtiden få en større rekreativ betydning -
hvilket ikke harmonerer med en støjende fritidsaktivitet. Skydningen bør kunne foregå ved et
af de eksisterende skydeanlæg (Hovedstrukturen side 129).
Byen og dens beboere lægger – direkte og indirekte - beslag på stadig større arealer. Der er
derfor pres på det åbne land. Naturen, der er vigtig for byboernes trivsel, er voldsomt trængt
af denne byudvikling. Derfor vil der også være pres på det åbne land. Der er derfor kun et sted
at hente det tabte, det er i landbrugslandet. Landbruget er således ved at være marginaliseret
i Århus Kommune (Hovedstrukturen side 151).
Der er paradokser i forslaget til Kommuneplan 2009. Et af de store er at gøre landbruget bæredygtigt
samtidig med, at de tilbageblivende brug forudsættes at bliver stadig større. Dagens
industriproduktion på de store effektive landbrug kræver store ressourcer og påfører samfundet
mange forskellige problemer, f.eks. forureningsproblemer, det gør landskabet monotont og
giver adgangsbegrænsninger til det åbne land. Der mangler således en konkretisering af, hvad
der forstås ved bæredygtigt landbrug. (Hovedstrukturen side. 155).
DOF finder det vigtigt, at, at en stor del af skovrejsningen (f.eks. 25 %) udlægges med naturnær
skovdrift eller som ”urskov” med stor variation i træartsvalget (Hovedstrukturen side 157)
– idet skove må forventes at få stor rekreativ betydning fremover.
Som følge af de kommende klimaændringer, der også betyder store ændringer i nedbørsforholdene,
bør der efter DOF’s opfattelse allerede nu planlægges efter at opsamle disse vandmængder
på en hensigtsmæssig måde - både ved nedsivning og afledning til recipienter. Sådanne
anlæg kan udformes, så de også får en naturmæssig funktion. Det bør derfor også udformes
som et naturområde – og ikke et regnvandsbassin (Hovedstrukturen side 159).
DOF er enige i, at potentialet for nye vådområder endnu ikke er udtømte, og kan opfordre til,
at etableringen af nye områder prioriteres højt. De erfaringer, der allerede er indhøstet, er
meget positive. Udgangspunktet er derfor, at der ikke gives tilladelse til anlægsaktiviteter i de
udpegede områder (Hovedstrukturen side 161).
Side 53 af 190