Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljÃ¸ - Velkommen til Ãrhus ...

More documents

Recommendations

Info

naturplaner kan eventuelt også komme i spil. • Privat skovrejsning med tilskud er det ikke en god forretning? OSR: Nej, ikke isoleret set. Men der kan være andre hensyn. F.eks. ønske om etablering af jagtområde. Mulige vådområder (side 159-161) • Hvad ligger bag? Forslaget er jo forjættende. OSR: Der er tale om en bruttoreservation. Århus Kommune håber naturligvis på, at projekterne kan realiseres hen ad vejen. Indtil da er områderne reserveret, og anden aktivitet er forhindret. Men der er ikke tale om forpligtelser til at lave vådområder. Vi har dog mindre projekter i støbeskeen. BD: Dette kan også tænkes sammen med en udmøntning af de statslige vandplaner. Naturnetværk (side 162-164) • Hvordan skal begrebet en spærring forstås i denne sammenhæng? OSR: En spærring i forhold til dyrs vandringer. § 3-naturområder (side 165-167) • Hvorfor overgang til 5 klassificeringer? OSR: Der er tale om et landsdækkende system, som er ved at blive implementeret. • Naturkvalitetsplaner – skal vi vente 5 år? OSR: Det bliver inden 2013. Forventningen er, at arbejdet gennemføres i løbet af år 2010. Men de integreres først i Kommuneplan 2013. • Samme år som friluftsplanen? OSR: Ja. Mulige naturområder (side 168-169) • Oversigten burde også vise skovrejsningsområderne – hvordan de supplerer hinanden. Natura 2000 (side 170-171) Ingen kommentarer. Kvælstoffølsomme områder (side 172-173) Ingen kommentarer. Landskab og kulturmiljøer (side 174-176) Ingen kommentarer. Geologi (side 177-179) Ingen kommentarer. Kystnærhed (side 180-183) • Kommer der en særskilt plan? OSR: Ja. Kystnærhedszonen tages op som et tema i forbindelse med den næstkommende kommuneplan. OSR viste afslutningsvist en oversigt, hvor planerne inden for en række områder i de næstkommende 22 år sammenholdes med den faktiske udvikling – set 22 år tilbage i tiden. Planchen er vedlagt dette referat. Side 162 af 190
BD sluttede af med at ridse tidsplanen op for kommuneplanen. Det forventes, at der kommer en 2. høring. Denne vil givet vis løbe af stablen i august/september måned næste år og være af en 14 dages varighed. Kommuneplanen forventes vedtaget inden udgangen af 2009. 6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008 Referat BD indledte mødet med at ridse formålet med dialogmødet op. Dernæst oplyste hun, at alle fællesråd kan rette henvendelse til BD eller HSN med henblik på at aftale individuelle møder i fællesrådsregi eller som borgermøder. Dette må gerne ske hurtigst muligt, så planlægningen kan gå i gang. Endelig oplyste BD om de åbne spørgemøder den 25. og 26. november samt den 2. december. I det følgende gengives spørgsmål og kommentarer til de plancher, som BD introducerede til. Plancherne er vedlagt dette referat til orientering. Strategi om 10-15.000 studiepladser, 75.000 indbyggere osv. • Det vurderes, at målsætningen ikke er ambitiøs nok. • Andre kommuner i Jylland generelt og Midtjylland i særdeleshed arbejder de også med vækst? De nye storkommuner har måske bedre forudsætninger for at fastholde eller tiltrække borgere. BD: Århus er i løbet af de sidste 10 år vokset med et antal borgere svarende til Horsens. De fleste kommuner arbejder formentlig med vækst eller fastholdelse af nuværende niveau. LDP: Århus stiger med ca. 3.000 indbyggere netto årligt. 4 hovedprincipper 1. Socialt bæredygtig by • Social bæredygtigt er et pop smart begreb. Noget vrøvl. Skal det forstås således, at der i et område skal være både rige og fattige? BD: Ja. Et eksempel er De Bynære Havnearealer, hvor 25 % er reserveret til almene boliger. • Sammenhængskraft. Balance. Hvad ligger der i disse ord? BD: De er to sider af samme sag. De handler om at hjælpe hinanden, være der for hinanden. Og det handler også om balance mellem befolkningsgrupper, indkomstgrupper og mellem f.eks. erhverv og boliger – et bredt perspektiv. • Bæredygtigt burde måske i stedet have heddet afbalanceret. Det er et dårligt ord. • Integration af forskellige befolkningsgrupper kan være vanskeligt uagtet gode intentioner. Tænk på Nørrebro. Og er måske heller ikke altid ønskeligt. 2. Miljømæssigt bæredygtig by • Højklasset kollektiv trafikbetjening. Hvad betyder det? Er det en god inkluderende sprogbrug? BD: Det betyder kort sagt letbane. Og nej, vi kan blive bedre til ikke at anvende for mange fagtermer. Det vil vi arbejde med at blive bedre til at undgå. Side 163 af 190
Page 1 and 2:
Borgmesterens Afdeling . Teknik og
Page 3 and 4:
• 2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Ly
Page 5 and 6:
• 3.35 Niels Dupont, Søsterhøjv
Page 7 and 8:
• 4.43 Bech-Bruun Advokatfirma v/
Page 9 and 10:
• 9.3 Bæk Simonsen & Aaris v/adv
Page 11 and 12:
1.3 Region Midtjylland, Skottenborg
Page 13 and 14:
• Matr. nr. 2e Brendstrup, Tilst.
Page 15 and 16:
strup - dels mod Kaløvig Bådelaug
Page 17 and 18:
2.6 Frank Topholm, repræsentant fo
Page 19 and 20:
a. Der er allerede en centerstruktu
Page 21 and 22:
• Byens infrastruktur kan efter f
Page 23 and 24:
Det fremgår af forslag til Kommune
Page 25 and 26:
Naturfredningsforeningen vil overor
Page 27 and 28:
Vindmøller Naturfredningsforeninge
Page 29 and 30:
mulighed for, at der kan etableres
Page 31 and 32:
2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystru
Page 33 and 34:
Malling nu er flyttet helt op i bag
Page 35 and 36:
2.22 Aksel Buchard, Tandrupvej 10,
Page 37 and 38:
Offentlige transportmuligheder i la
Page 39 and 40:
• Beder-Bering vejen vil muligvis
Page 41 and 42:
• Siden Bering-Beder vejen - den
Page 43 and 44:
Hovedpunkter med tematiserede komme
Page 45 and 46:
Konkrete kommentarer til rammeområ
Page 47 and 48:
Intentionen er, at det grønne omr
Page 49 and 50:
Erhverv Århus vil i denne sammenh
Page 51 and 52:
Det ønskede mål om at opnå statu
Page 53 and 54:
ens adgang til byen) (Hovedstruktur
Page 55 and 56:
Samvirket prioriterer fortsat en cy
Page 57 and 58:
Rum for transport, industri, håndv
Page 59 and 60:
Møllegruppen mener generelt, at k
Page 61 and 62:
De udendørs rum i Egelund indgår
Page 63 and 64:
foldareal pr. hest. Også i det lys
Page 65 and 66:
• Store plantebrug • Nicheprodu
Page 67 and 68:
Projektet indeholder også nogle kv
Page 69 and 70:
se og ikke må anvendes til parkeri
Page 71 and 72:
Som begrundelse anføres, at en beb
Page 73 and 74:
efter en idéudvikling - at der eta
Page 75 and 76:
Landsbyen er dog stadig charmerende
Page 77 and 78:
til rekreative formål. I den samme
Page 79 and 80:
Men det er ikke en rimelig situatio
Page 81 and 82:
midtbyen fra en ny busterminal kan
Page 83 and 84:
Århus kommune har brugt og bruger
Page 85 and 86:
3.29 Thorbjørn Hartelius, Mustrupv
Page 87 and 88:
Forslaget indeholder en ny privat
Page 89 and 90:
område. Uanset hvordan afgrænsnin
Page 91 and 92:
det bør derfor friholdes for bebyg
Page 93 and 94:
hvilket er et mindre beløb set i f
Page 95 and 96:
I kommuneplanforslaget anføres, at
Page 97 and 98:
Vådområdet er kendetegnet ved et
Page 99 and 100:
Beboerne i området har i debatten
Page 101 and 102:
Angående jordareal ved siden af la
Page 103 and 104:
Såfremt arealets status ændres, k
Page 105 and 106:
Facader og indfaldsveje Forslag til
Page 107 and 108:
Der blev herefter søgt foretræde
Page 109 and 110:
• trække turisme til byen • ud
Page 111 and 112: nye bæredygtige produkter til frem
Page 113 and 114: skitsering af bebyggelsesplan blive
Page 115 and 116: I forbindelse med lokalplanlægning
Page 117 and 118: Helt overordnet vurderes forslaget
Page 119 and 120: 4.11 Direktør Ole Schou, Cryos Int
Page 121 and 122: landsbyafgrænsningen i relation ti
Page 123 and 124: Planområdet omfatter matr. nr 1s
Page 125 and 126: • Der ønskes en fælles receptio
Page 127 and 128: Samtidig kan det ifølge Landscentr
Page 129 and 130: Begrundelsen er: • At der er udla
Page 131 and 132: 4.33 Plusform arkitekter v/Søren P
Page 133 and 134: Servitutten anvender begreber, som
Page 135 and 136: Området er udlagt til havnerelater
Page 137 and 138: JUB foreslår, at kommuneplanrammer
Page 139 and 140: Alle de nævnte ejendomme, bortset
Page 141 and 142: Møllernes gene i forhold til Todbj
Page 143 and 144: Det foreslås derfor, at der i Komm
Page 145 and 146: Temaerne er nærmere beskrevet i fo
Page 147 and 148: som et transferia eller et lignende
Page 149 and 150: den nødvendige efterfølgende komm
Page 151 and 152: Der må være en fælles interesse
Page 153 and 154: Bygningerne på ejendommen, som er
Page 155 and 156: • Bydelscenter Kridthøj (rammeom
Page 157 and 158: 5. Debatforum på hjemmesiden Der r
Page 159 and 160: 5.15 Ole Henriksen (Cirius 15) Det
Page 161: satte 65 mio. kr. tale om en relati
Page 165 and 166: • At Multiarenaen er blevet parke
Page 167 and 168: BD: Ja. Det satser vi på. • Hvor
Page 169 and 170: • Den sunde struktur inden for Ri
Page 171 and 172: • Linieføringen i forhold til de
Page 173 and 174: BD: Ja. • Godt, at boldbanerne ik
Page 175 and 176: Det blev aftalt, at Odder Kommune f
Page 177 and 178: Syddjurs Kommune er muligvis intere
Page 179 and 180: 8. Henvendelser - der er henvist ti
Page 181 and 182: Det bemærkes i rapporten, at grund
Page 183 and 184: 8.16 Landinspektørfirmaet v/Niels
Page 185 and 186: 8.25 NETTO Udviklingsafdelingen, Mi
Page 187 and 188: 9. Henvendelser fra Planstrategi 20
Page 189 and 190: Området skal detailplanlægges med
show all

Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljÃ¸ - Velkommen til Ã rhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljÃ¸ - Velkommen til Ãrhus ...