Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler
og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer
deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen.
Skolernes forbrug og investeringer veksler afhængig af indsatsområder og overordnet
planlægning. På én skole vægter man et øget timetal eller ekstra lærerdækning og bruger
derfor flere penge på lønninger, hvor man på en anden skole i en periode har fokus på at få
faglokaler og udstyr eller vælger at uddanne lærerne indenfor et særligt område eller at
opgradere materialebestanden eller IT.
Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 12,5 elever pr. lærer i almenklasserne,
hvor den på landsplan lå på 11,1 i 08/09 24 . Tallet dækker over store variationer
mellem skolerne fra 9,7 på Baunebjergskolen til 16,2 på Fredensborg Skole.
Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes
tilrettelæggelse af undervisningen med tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere
klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, tiltag for elever med særlige behov,
f.eks. akt-tiltag (adfærd, kontakt og trivsel), specialundervisning, familieklasser osv. Det vil
sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger er lærer/elev-ratioen typisk
lavere.
På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der var planlagt til undervisning i
skoleåret 08/09 35,9% 25 , hvor den i Fredensborg Kommune var 37,2%. Den øvrige
arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde
omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse,
der under hensyntagen til lovgivning, lokale aftaler og overenskomst, lægger linjen for
hvordan tiden bruges.
I 09/10 blev 35,8% af lærernes arbejdstid i Fredensborg Kommune brugt til undervisning.
Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 41,2% på Egedalsskolen til 31,5%
på Karlebo Skole. Når tallet er lavere end året før, skyldes det, at undervisningsbegrebet
med den nye arbejdstidsaftale er ændret så flere aktiviteter sammen med eleverne ikke
længere hører ind under undervisningsbegrebet. I den nye aftale er det kun aktiviteter, der
relaterer sig til fag, der fremgår direkte af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning. Dvs.
at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke
længere figurerer som undervisningstid.
Vi har valgt både at opgive undervisningsandelen udregnet på basis af bruttotimetallet og
nettotimetallet. Undervisningsministeriet benytter bruttotimetallet i deres udregning, der
også indeholder søgne- og helligdage. For at kunne sammenligne med tallene på landsplan
må vi derfor benytte samme beregning. Tidligere udregnede vi undervisningsandelen på
baggrund af nettotimetallet, hvilket betyder at undervisningsandelen bliver betydeligt
højere og giver et mere reelt billede af, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der
benyttes til undervisning.
Vurdering:
Skolerne har mange håndtag at skrue på, når det gælder om at prioritere ressourcerne. Da
det ligger i principperne for den kommunale mål- og rammestyring, at skolerne skal vurderes
på deres resultater i forhold til opstillede mål, foretages der ikke her nogen sammenlignende
vurdering af, hvordan skolerne prioriterer at bruge midlerne for at nå målene.
Det er dog Skoleafdelingens vurdering at skolerne generelt er dygtige til at styre
ressourcerne og få mest muligt ud af den eksisterende ramme til skolens og elevernes
bedste.
Ullerødskolen har haft problemer med at holde sig indenfor rammen pga. store lønudgifter.
Der er indgået en aftale mellem Ullerødskolen og kommunen om nedbringelse af udgiftsniveauet,
og Skoleafdelingens økonomiske controller følger nu tæt op på skolens dispositioner
og ressourceforbrug.
24 ”Elev/lærerratio – Antal elever pr. lærer i grundskolen 2008/2009” fra www.uvm.dk
25 ”Undervisningstid i grundskolen” fra www.uvm.dk.
31