Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

Rummelighed
Begrebet rummelighed bruges om skolernes evne til at inkludere elever med forskellige
specielle behov. Det kan være elever, men særlige faglige behov, elever med diagnoser
som ADHD, asperger/autisme eller andet, elever med socioemotionelle problematikker,
altså adfærdsproblematikker (AKT), eller særligt begavede elever.
Da de samlede udgifter til eksklusion af elever til specialskoler mv. er eksploderet de sidste
år, er der ingen tvivl om, at skolerne bliver mødt med en forventning om at rumme flere
elever med særlige behov end de gør i dag.
En stor rummelighed er imidlertid en faktor, der kan trække nedad i skolens faglige
resultater målt ved faglig testning og afgangsprøvekarakterer. Derfor er det ønskværdigt at
finde nogle brugbare indikatorer for rummelighed, således at de skoler der rummer meget,
kan krediteres for dette.
I en drøftelse blandt skolelederne blev følgende indikatorer foreslået, som indikatorer på en
skoles rummelighed:
• Antal bekymringsbørn – elever, der kræver særlige indsats af faglig, social eller
adfærdsmæssig art
• Antal elever med særlige problematikker der er hhv. overgået til andre
skoler/modtaget fra andre skoler
• Antal indstillinger til PPR samt andel godkendte indstillinger i PPR
• Antal elever, der er udsluset til skolen fra specialskole eller specialklasse
• Antal elever på skolen, der er visiteret til specialundervisning, men hvor forældrene
har takket nej til tilbuddet
• Antal elever udskilt til specialforanstaltninger (specialskole, specialklasse,
Kejserdal/Møllevejen)
• Skolens beredskab i forhold til forskellige problemstillinger af faglig eller
adfærdsmæssig karakter, herunder også tilbud til særligt begavede elever
• Elevtrivsel
Det er vanskeligt at finde de rigtige indikatorer, da rummeligheden opstår i samspillet
mellem skolens elevsammensætning, lærernes tilgang og faglighed i forhold til elever med
forskellige problemstillinger og skolens grundlæggende tilgang og menneskesyn.
Skolerne er blevet bedt om at vurdere deres rummelighed i skemaet nedenfor:
Asminderød Skole
Da det inkluderende miljø skal udvikles i en klasses fællesskab, så er klassemøder og andre
aktiviteter/undervisning i forhold til sociale færdigheder en vigtig faktor.
Frustrationer over vanskelige elever behandles på konsultative møder og i det daglige arbejde med
kolleger. Vi vil indføre elementer fra LP-modellen så det i højere grad bliver undervisningen og ikke
elevens problemer der er i centrum.
Lærerne bruger ’Teamets drejebog’ til at fastholde forløb og beslutninger i forhold til eleverne.
Mange forældre accepterer ikke at der er diagnosticerede elever i klassen, da de anser det for
problematisk at elever med diagnoser kan gå på en almindelig folkeskole. Skolebestyrelsen og
kontaktforældrene er vigtige samarbejdspartnere.
En vurdering af indsatsen:
I forhold til de indikatorer, som viser om skolen er inkluderende, har vi diverse klassetrivselsundersøgelser,
handleplaner for elever og faste procedurer for forløb i kompetencecenteret.
At skabe et inkluderende miljø er en langvarig proces – vi har ledelsesmæssigt lavet en strategi for
den anerkendende pædagogiske tilgang til elever og hinanden.
93