Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole
Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole
Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Der er store udsving i udviklingen af elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler.<br />
Endrupskolen, <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>, Holmegårdsskolen, Karlebo <strong>Skole</strong>, Nivå Centralskole og<br />
Niverødgårdskolen har formået at udvide gruppen af sikre læsere og samtidigt nedbringe<br />
antallet af usikre læsere. Asminderød <strong>Skole</strong> har en positiv udvikling i antallet af sikre<br />
læsere og Baunebjergskolen og Egedalsskolen har en positiv udvikling i antallet af usikre<br />
læsere.<br />
Langebjergskolen og Humlebæk <strong>Skole</strong> har i år færre sikre læsere og samtidig flere usikre<br />
læsere. For Langebjergskolens vedkommende kan det have sammenhæng med, at der i 5.<br />
klasserne er en del nye elever samt elever med sammensatte vanskeligheder. På Humlebæk<br />
<strong>Skole</strong> har eleverne haft en hemmelig konkurrence om at blive først færdig med læseprøven<br />
– med det resultat, at de også fik en del fejl og fremstår som usikre læsere. Så<br />
dette viser, at det er væsentligt ikke at blot at se på resultaterne, men også at undersøge<br />
eventuelle årsager til disse.<br />
Årgangenes resultater over flere år<br />
Som vist i de forskellige skemaer, kan der være store forskelle på elevernes læseresultater<br />
på de forskellige klassetrin. De kan svinge meget fra år til år, og det kan være vanskeligt at<br />
afgøre, hvad svingningerne skyldes. Der kan være årsager både i og uden for skolen –<br />
elevsammensætningen, lærere m.v.<br />
Derfor er det interessant at følge den samme gruppe elevgruppe over flere år – og sammenligne<br />
deres resultater i de forskellige test. Det skal dog siges, at man ikke helt kan<br />
sammenligne resultaterne i de forskellige test, da de jo undersøger og viser forskellige<br />
læsefærdigheder. Desuden beskrives læsefærdigheder med forskellige kategorier i de<br />
forskellige test.<br />
Alligevel kan det være interessant at følge den samme elevgruppe i kommunen for at se,<br />
om deres læsefærdigheder udvikles som forventet i indskolingen og begyndende mellemtrin.<br />
De nuværende 5. klasser – et kig bagud og frem...<br />
Det er interessant at se på de elever, som i februar i dette skoleår er blevet prøvet med<br />
læseprøven LÆS5. Som tidligere nævnt har teksten en sværhedsgrad på lix 29 og passer<br />
derfor fint til læsekravene i 5. klasse.<br />
Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse i februar 2010<br />
K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9<br />
2010 61 5 24 10<br />
66% af eleverne på 5. klassetrin i skoleåret 09/10 har god læseforståelse.<br />
24% af eleverne har en nogenlunde læseforståelse, og kun 10% har en usikker læseforståelse.<br />
Det er interessant at se, hvordan denne elevgruppes læsefærdigheder har udviklet sig.<br />
Efter kommunesammenlægningen har vi indsamlet læseresultater fra eleverne i 1., 3., 4.<br />
og 5. kl. Så de tidligste resultater fra denne elevgruppe er fra maj 2008, hvor de gik i 3.<br />
klasse. De ser således ud:<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2008<br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævende<br />
afkodningsstrategier<br />
(E+F)<br />
2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52<br />
E<br />
F<br />
53