Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

De vigtigste erfaringer i forhold til almen praksis er:
• almen praksis har arbejdet systematisk med data for de kroniske patienter, der var tilknyttet de enkelte
praksis. Dette var med til at skabe overblik over kronikerpopulationen, hvilket ikke havde været muligt før,
• interventionen over for de praktiserende læger var en kombination af et facilitatorkorps samt
halvdagsmøder med de praktiserende læger. Projektresultaterne viser at fællesoplæg, afprøvning i egen
praksis og senere opsamling fungerer for almen praksis,
• for 13 ud af 60 indikatorer udvikler deltagende praksis sig bedre end ikke-deltagerne praksis,
• medicineringen forbedres i projektperioden,
• de praktiserende læger ønsker ikke en benchmarking,
• ved deltagelse i projektet blev der skabt et læringsrum blandt praktiserende læger,
• projektet viser at det var muligt at opnå fælles sprog og kultur på tværs af deltagere og stabsfunktioner.
De vigtige erfaringer i forhold til stabsfunktionen i regionen er:
• tidlig og synkron inddragelse af eksempelvis styregruppe, konsulenter og undervisningsgrupper er
nødvendig,
• tydelighed om meningen med indsatsen samt forventningsafstemning mellem de deltagende læger og
stabsfunktionen er centralt for samarbejdet,
• det skal sikres, at der findes et relevant match mellem undervisningsniveau/undervisere og deltagere i
undervisningen. I projektet blev undervisningsniveauet vurderet som for lavt af de deltagende praksis.
Derudover var det erfaringen at sammensætningen af de deltagende praksis ikke var hensigtsmæssig i
forhold til forskelle på at være en enkeltmandspraksis versus flermandspraksis,
• det er i evalueringen vigtigt at kunne differentiere målgruppen på en nuanceret måde. Populationen har
været opdel i deltagende versus ikke deltagende praksis, hvor de selv har kunnet vælge om et to eller tre
forløbsprogrammer skulle implementeres. Når resultaterne opgøres er det vigtigt at kunne nuancere
billedet i forhold til om praksis har arbejdet aktivt med alle tre programmer for KOL, diabetes og AKS eller
blot et enkelt,
• anvendelse af PDSA på kronikerkompassets eget design kræver en tidsplan der tillader det,
• det er vigtigt at få tydeliggjort overfor deltagerne hvilken rolle konsulenterne og lægekonsulenterne har,
• anvendelse af it som kommunikation med brug af hjemmeside med blog kræver en større indsats for at
blive anvendt relevant af de praktiserende læger.
Den eksterne evaluering inddrager kun lægernes vurdering af kronikerkompasset. Der mangler evaluering af
klinikpersonalets betydning for kvalitetsudviklingen i almen praksis via deres deltagelse i Kronikerkompasset.
Derudover er processen i projektet ikke evalueret. Dette vurderes at have været en central del af projektet og en
væsentlig del af indsatsen for kronikerkompasset.
Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre?
Selvom forbedringer af patientforløben ikke er fremhævet i selvevalueringen, har projektet arbejdet systematisk
med data for de kroniske patienter herunder er der fx sket forbedringer af medicineringen, hvilket må forventes at
bidrage til et bedre forløb for patienterne.
Der er ikke dokumentation for, at det tværsektorielle samarbejde er blevet bedre som en følge af
Kronikerkompasset. Dog har de praktiserende læger på nogle af de afholdte møder mødtes med repræsentanter
fra hospitaler og kommuner, hvorved projektet har arbejdet med samarbejdet på tværs.
2