Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

potentielle problem. Udtrækningsmæssigt vil det også være mindre ressourcekrævende og være mindre
belastende for den enkelte patient at basere undersøgelsen på gentagne tværsnit. Endelig er også en del
spørgsmål i spørgeskemaet rettet specifikt mod indsatser i starten af kontakten mellem patient og
sundhedssystem.
Spørgeskema:
Som skrevet indledningsvis, vurderes skemaet overordnet som et rigtig godt værktøj i forbindelse med vurdering
og ”overvågning” af indsatsen over tid. Jeg har imidlertid også nogle lidt mere kritiske kommentarer og spørgsmål.
Der vil altid kunne stilles kritiske spørgsmål til sådan et spørgeskema, ikke mindst til de enkelte spørgsmål, hvilket
hænger sammen med, at man, uanset på hvilken måde der spørges, vil kunne drage pålidelighed og gyldighed i
tvivl. For nogle af punkterne skal nedenstående derfor mere ses som en påmindelse om, at de nævnte aspekter bør
gennemtænkes, ikke at den aktuelle udformning nødvendigvis er ringe.
Jeg savner nogle få spørgsmål angående den generelle livskvalitet eller ”well-being”. Det kunne være et enkelt eller
to spørgsmål angående tilfredshed med livet og lykke samt eventuelt også et spørgsmål om den generelle tillid til
sundhedssystemet. I sidste ende er det, hvad en god indsats sigter mod at forbedre.
Sektionen ”At tage vare på dig selv” i skemaet er vigtig at have med, da det at kunne tage vare på sig selv må
formodes at være et særdeles vigtigt parameter i forhold til at minimere sygdommens forringelse af livskvalitet,
samtidig med at indsatser fra læge, sygehus osv. ofte vil være rettet direkte mod det at tage vare på sig selv, fx ved
at anspore til motion eller til at holde op med at ryge. Spørgsmålene i denne sektion har dog for de flestes
vedkommende ikke noget direkte med det at tage vare på sig selv at gøre, men mere på hvor slem sygdommen
føles. Jeg savner her nogle spørgsmål om f.eks. kost- og motionsvaner (rygning dækkes ind ved et spørgsmål under
sektionen ”Din baggrund”).
Kommentarer til enkeltspørgsmål:
Ved sp. 15 for diabetikere (gentages for de øvrige grupper) kunne svarkategorierne genovervejes. Man kan i hvert
fald ikke uden videre tolke noget om indsatsens kvalitet ud fra svarene, uden at koble dem sammen med svar på
andre spørgsmål. Hvis respondenten ikke ryger, vil vedkommende sandsynligvis svare enten "I mindre grad" eller
"Slet ikke". Det er bare ikke udtryk for utilfredshed. Det samme gælder fx, hvis respondenten motionerer rigeligt.
Dette spørgsmål inkl. svar er sikkert et eksempel på, at egentlige tilfredshedssvar ville give et mere positivt billede,
men måske også et mere sandfærdigt billede med hensyn til vurderingen af indsatsen. Nogle respondenter vil
sikkert gennemskue, at der her er tale om en evaluering af indsatsen, og vil så svare lidt hen i retning af et
tilfredshedsspørgsmål, men det er sikkert et fåtal. Jeg er klar over problemerne i tilfredshedsspørgsmål og man
kunne evt. finde på noget helt tredje. Man kan selvfølgelig i analyserne sammenholde med spørgsmål angående
rygevaner, motionsvaner etc., men det bliver lidt mere kompliceret. Alternativt kunne der måske spørges til, om
respondenten har savnet (eller mangler) at tale mere med lægen om rygning.
Ved sp. 18 for diabetikere (gentages) vedrørende sygehusets undervisningstilbud bliver respondenten ledt uden
om det følgende spørgsmål, der handler om tilpasning til patientens dagligdag. Det kunne jo netop være
manglende tilpasning, der får patienten til ikke at benytte tilbuddene.
Ved svarkategorierne til sp. 27 for diabetikere (gentages) vedrørende kommunens sundhedstilbud ser det ud til, at
respondenten muligvis kender nogle, men ikke nødvendigvis alle tilbud. Men hvordan skal respondenten selv kunne
vide, om han/hun kender alle?
Analyse og rapportering:
Det er af og til lidt vanskeligt for læseren af rapporten at se systematikken i analysen. Der tænkes ikke her på
inddelingen i hovedområder/afsnit, men mere på, hvornår en nævnt sammenhæng/forskel er statistisk signifikant
4