Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

som et tilbud til at imødekomme et behov, der ikke tidligere har været dækket. Det
indebærer at projektet kan komme i vanskeligheder, når projektstøtten til projektet
ophører. Det gælder fx for projektet om monitorering af patientuddannelser (projekt 21),
som blev etableret ved en tidligere projektbevilling, og i denne sammenhæng
videreudviklet for puljepenge. Videreførelse afhænger af udefrakommende finansiering.
Samme fænomen kan ses i et hjerterehabiliteringsprojekt for udsatte patienter på
Regionshospitalet Randers, hvor der er indført 13 nye rutiner med flere individuelle
samtaler (projekt 10). Tilsvarende gælder for i et hjerterehabiliteringsprojekt i Viborg
(projekt 9), hvor patienterne blev vurderet som for behandlingskrævende i kommunen, og
projektet er nu afhængigt af udefrakommende finansiering. Modsat er det lykkedes for et
hjerteprojekt på Regionshospitalet Silkeborg at fastholde et hjerterehabiliteringsprojekt
for særligt sårbare patienter med et individuelt fokus.
Etablering af ny praksis, der frigør ressourcer til andre formål. Projekter med det formål at
frisætte ressourcer, forekommer kun sparsomt i projektprogrammet. En undtagelse er
eksempelvis projekt 26 i Silkeborg, hvor man har ladet individuel undervisning i mestring af
diabetes afløse af gruppebaseret undervisning. Alligevel indebærer det ikke frigørelse af
ressourcer på grund af DRG-systemets satser.
Gennemgang af projekterne har også haft et fokus på, hvad der fremmer og bremser
etablering af nye praksisformer. Det der fremmer implementering af ny praksis er fx
ildsjæle, der driver projekterne, og når projekterne, som tidligere nævnt giver god mening
for de sundhedsprofessionelle i daglig praksis, hvilket kan illustreres med projekterne 1, 15,
22 og 26. Særligt projekt 15 og 22 lægger op til styrkelse af fælles sprog og kultur på tværs
af deltagende praktiserende læger og administrativt ansatte. I farmaciprojektet finder der
herudover en vidensoverføring sted med hensyn til, hvad praktiserende læger kan bruge
farmaceuter og farmakologer til.
Barrierer for at fastholde en ny praksis er mangel på støttesystemer og infrastruktur i
form af fx integration af den nye praksis i den elektroniske patientjournal. En anden kritisk
begivenhed er hvis en nøglemedarbejder rejser. Der er også eksempler på at
forløbsprogrammets principper om fx stratificering af patienterne ikke deles af de
sundhedsprofessionelle, som har et nært kendskab til den enkelte patient. Endelig er der
eksempler på at forskellige økonomiske interesser, incitamenter og styringstiltag påvirker
projekternes fremdrift negativt. Sådanne bremsende effekter ses fx i projekterne 9, 14, 19,
25, 27 og 28,
Side 29