ForstÃ¦rket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

More documents

Recommendations

Info

sundhedsvæsenet transparent og baseret på data indebærer, at der opstår spændinger mellem ønsker der kan ses som relativt tekniske, fx kategoriseringer, detaljeringsgrader, databaseindhold, analysemetoder og adgangsforhold. Men i alle disse tekniske forhold ligger megen påvirkning af praksis i forhold til faglig kvalitet, omkostninger, professionel autonomi og koordination af patientforløb. Nogle interessenter vil prioritere det daglige kliniske arbejde med at sikre kontinuitet for patienten med tidstro data, andre vil prioritere at systemerne kan spille en rolle i dokumentationen af klinisk kvalitet eller medvirke til at frembringe data til forskning eller offentliggørelse (Vikkelsø, 2007). Andre vil prioritere automatisk indberetning til patientregistre og DRG-systemer. Pointen er, at kravene er blevet så mange og så forskellige, at alle ikke kan få deres ønsker opfyldt i udviklingen af itsystemerne, hvorfor der foretages valg og fravalg, og her er det ikke sikkert, at hensynet til kontinuerte patientforløb er det stærkeste. Standardisering versus individualisering De indhøstede projekterfaringer peger også på, at der i forbindelse med implementering af CC-modellens principper om forløbsprogrammernes elementer må tages et stort hensyn til, at komplekse patientforløb meget vanskeligt kan standardiseres. Nogle patienter har en eller flere sygdomme. Nogle patienter kan indgå i mere involverende løsninger – andre kan ikke. Nogle patienter ønsker ikke bestemte løsninger, fordi de passer dårligt med andre livsvilkår. Erfaringerne peger på, at det er nødvendigt at patienternes forskellighed respekteres, når der findes løsninger, og at dette må ske på individniveau. Behovet for at tilpasse ydelser til det enkelte individ kan komme i konflikt med målet om øget omkostningseffektivitet. En ambition om partnerskab mellem den enkelte patient med kronisk sygdom og sundhedsvæsenet er en udfordrende opgave i et opdelt sundhedsvæsen med forskellige sektorer og med høj grad af specialisering. Det kræver blandt andet, at alle parter har adgang til relevante opdaterede informationer. Det kræver koordinerede informationssystemer, rutiner der går på tværs af sektorgrænser og fælles forventninger til hvilket forløb bestemte patienter skal tilbydes. Konkret kan det betyde fælles itsystemer, afklarede regler omkring informationsdeling og kurser. der afstemmer rolleforventningerne. I virkelighedens verden er der stadig et stort arbejde at gøre. Erfaringer med puljeprojekter Der bruges mange ressourcer på at skrive ansøgninger, lave statusbeskrivelser og evalueringer. Alligevel er der en markant mangel på relevant dokumentation af aktivitet hen over tidsperioden i de fleste projekter. Det kan være svært kvantitativt at få overblik over, hvad der er sket. Ingen af projekterne har i selvevalueringen fx en graf, der viser udviklingen i antallet af ydelser, patienter eller andre relevante enheder i løbet af projektperioden. Det er således vanskeligt at se hvordan projekterne rent kvantitativt har udviklet sig fra begyndelsen af 2010 og frem til afslutningen ultimo 2012. Det generelle indtryk er, at de færreste projekter vil kunne dokumentere en støt stigende produktivitet, hvor flere og flere patienter har fået glæde af de ydelser/tilbud, projektet har til formål at afprøve og evt. implementere. Side 40
Et kritisk spørgsmål, som dokumentationen af og dialogen med de 28 projekter giver anledning til er, om puljer er den mest effektive måde at skabe varige forbedringer, eller om det kan bidrage til udvikling af en projektkultur, der orienterer sig mod ekstern finansiering, og bruger mange ressourcer på projektaktiviteter, i stedet for at udnytte den tildelte budgetramme bedst muligt til implementering af hensigtsmæssig daglig drift? Side 41
Page 1 and 2: Forstærket indsats for patienter m
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING, ANBEFALINGER
Page 5 and 6: Sammenfatning, anbefalinger og konk
Page 7 and 8: • Etablering af udvidet kontaktpe
Page 9 and 10: Styrkes patienternes egenomsorg og
Page 11 and 12: særligt fokus på styrkelse af pat
Page 13 and 14: • sikre evaluering af projektprog
Page 15 and 16: forløbsprogrammer, kliniske retnin
Page 17 and 18: 12 af projekterne blev forlænget i
Page 19 and 20: Oversigt 2. De 28 projekter opdelt
Page 21 and 22: af den fremadrettede sundhedsfaglig
Page 23 and 24: Projekt Resultater Erfaringer Dokum
Page 29 and 30: patientforløb, synes at være øko
Page 31 and 32: • Projekter, som har et særskilt
Page 33 and 34: som et tilbud til at imødekomme et
Page 35 and 36: svært syge og udsatte og sårbare
Page 37 and 38: Oversigt 4. Hvad kan udbredes? - me
Page 39 and 40: Ny praksis Resultater Omkostninger
Page 41 and 42: Andre vigtige projekterfaringer I d
Page 43: andel af patienter med diabetes, KO
Page 47 and 48: Anette Bunk er kvalitetskonsulent i
Page 49 and 50: Referencer Balleby, MS og Ørtenbla
Page 51 and 52: Mejnertz L: En karruseltur rundt om
Page 53 and 54: Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogramm
Page 55 and 56: Bilag Side 51
Page 57 and 58: (Bilag 1, fortsat) Puljen vedr. pat
Page 59 and 60: Projekt 1: Videns - og kompetencefu
Page 61 and 62: Konklusion Etablering af en viden-
Page 63 and 64: Indføres ny og bedre praksis? Vejl
Page 65 and 66: Projekt 3: Telemedicinsk specialist
Page 67 and 68: Konklusion Selvevalueringen vurdere
Page 69 and 70: De projektansvarlige giver udtryk f
Page 71 and 72: Indføres ny og bedre praksis? Forl
Page 73 and 74: Projekt 6: Forløbsprogram for type
Page 75 and 76: Vigtige erfaringer fra projektet Pr
Page 77 and 78: Bliver patientforløbene og det tv
Page 79 and 80: delprojekter i et samlet dokument.
Page 81 and 82: anbefalinger og må i forbindelse m
Page 83 and 84: Projekt 9: Differentieret og indivi
Page 85 and 86: Bliver patientforløbene og det tv
Page 87 and 88: Projekt 10: Hjerterehabilitering i
Page 89 and 90: Der kan derudover være patienter,
Page 91 and 92: Hospitalet har med kvalitative data
Page 93 and 94: sygehuset. Omkostningseffektivitete
Page 95 and 96:
Rehabilitering i sundhedscentre kan
Page 97 and 98:
kunne vurdere muligheden for at til
Page 99 and 100:
Litteraturstudiet (dette projekt) h
Page 101 and 102:
Projekt 14: Kronikerkompasset Grund
Page 103 and 104:
Stiger omkostningseffektiviteten? P
Page 105 and 106:
Projekt 15: Farmaci Indledning Dett
Page 107 and 108:
Klinikpersonalets vurdering indgår
Page 109 and 110:
nuværende tidspunkt, men foreligge
Page 111 and 112:
Indføres ny og bedre praksis? Da p
Page 113 and 114:
projektet er med til at vænne de p
Page 115 and 116:
Det vurderes, at ca. 50% af de pati
Page 117 and 118:
Senere i 2013 vil det være muligt
Page 119 and 120:
edskab til yderligere at udvikle sk
Page 121 and 122:
potentielle problem. Udtrækningsm
Page 123 and 124:
Projekt 19: Forstærket indsats for
Page 125 and 126:
Der er gennemført et omfattende ar
Page 127 and 128:
Delprojekt 2 Hele projektet har haf
Page 129 and 130:
Delprojekt 3: Projektets kvantitati
Page 131 and 132:
Projekt 20: Sundhedspædagogisk Udd
Page 133 and 134:
ledere vurderer effekten af uddanne
Page 135 and 136:
Projekt 21: Monitorering og Evaluer
Page 137 and 138:
Hvis MoEva på et tidspunkt kan bid
Page 139 and 140:
Projekt 22: Læring og Mestring i H
Page 141 and 142:
For de relativt få patienter, som
Page 143 and 144:
Det bliver spændende at få opgjor
Page 145 and 146:
• at begrænse de fysiske, psykis
Page 147 and 148:
Stiger omkostningseffektiviteten? P
Page 149 and 150:
Projekt 25: Kend din KOL Selvbehand
Page 151 and 152:
Bliver patientforløbene og det tv
Page 153 and 154:
Projekt 26: Etablering af diabetess
Page 155 and 156:
• Dokumentation for overblikket o
Page 157 and 158:
• Etablering af nyt AK-center i H
Page 159 and 160:
AK-behandling i Herning, Viborg og
Page 161 and 162:
Projektet har ikke afdækket, hvor
Page 163 and 164:
Projekt 28: Telemedicinsk service t
Page 165 and 166:
Stiger omkostningseffektiviteten? D
Page 167:
www.cfk.rm.dk
show all

ForstÃ¦rket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?