Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

edskab til yderligere at udvikle skemaerne, hvis projektet videreføres. Det virker således som om, nogle af de
aspekter, der i konceptets nuværende version kun ses gennem fokusgruppeinterviewene, bør kunne indfanges
også via spørgeskemaspørgsmål. Dette gælder fx aspektet vedrørende patienternes sociale netværk med andre
patienter.
Dernæst er det også særdeles positivt, at der i analyserapporten fra undersøgelsen, der i sig selv må betragtes
som en del af konceptet, ikke blot opremses en lang række resultater på må og få, men at der samles op med
anbefalinger ud fra analysernes resultater, sådan at de relevante aktører i behandlingssystem og kommune kan
læse sig til, hvor det kan være fornuftigt at sætte yderligere kræfter ind. Opdelingen i spørgeskema og
rapportering i praktiserende læge, sygehus, tage vare på sig selv etc. indfanger i øvrigt fint de forskellige temaer,
der kan tænkes relevante.
Der er altså al mulig grund til at tro, at projektet kan bidrage til ny og bedre praksis på området. Endelig kan selve
det at spørge patienter gennem spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview i sig selv være del af en ny og
bedre praksis. Det vurderes som god praksis at indfange brugerdimensionen også, så der ikke alene sigtes mod
professionelt opstillede kriterier for god praksis. Ikke mindst for indsatser rettet mod kronisk syge vil det være
fornuftigt.
Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre?
Spørgeskema og fokusgruppeinterview indfanger fint forløb og tværsektorielt samarbejde, så der er al mulig
grund til at tro, at information fra resultaterne vil kunne benyttes i det øjemed.
Stiger omkostningseffektiviteten?
Jævnfør ovenfor vurderes projektet at kunne medføre stigende effektivitet forstået som bedre praksis, men
hvorvidt omkostningseffektiviteten bedres er ikke vurderet her. Det ville kræve et helt andet grundlag.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
I spørgeskema og fokusgruppeinterview er der fokus på patientens egenomsorg. I sidste ende kan resultaterne fra
undersøgelserne medføre ændret praksis, hvorigennem patienternes egenomsorg vil kunne styrkes. Desuden vil
blot det at deltage i spørgeskemaundersøgelse og måske især fokusgruppeinterview kunne virke ansporende for
patientens egenomsorg.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Undersøgelsen er godt designet for videreudvikling til en fortløbende evaluering/monitorering. Det kræver
imidlertid, at der gennemtænkes et forløbsdesign for både stikprøveudtræk og analyse/rapportering.
Konklusion
Alt i alt vurderes konceptet som fint i forhold til formålet. Og med hensyntagen til kritiske kommentarer og
spørgsmål i bilag vil det kunne fungere som et glimrende grundlag for en fortløbende evaluering/monitorering af
praksis set fra patienternes perspektiv.
2