Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

projekter. Det betyder samtidig at der er eksempler på, at nye projekter kan indebære
øgede omkostninger. Det gælder fx for et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i
Horsens (projekt 19), hvor man på baggrund af en vurdering af potentialet for opnåelse af
øget egenomsorg har udvidet målgruppen for indsatsen til også at omfatte patienter med
en moderat lidelse. Dette må på kort sigt øge omkostningerne og svarer ikke til
forløbsprogrammets aftaler om stratificering af indsatsen til KOL patienter. Det kan ikke
udelukke en omkostningseffektiv praksis på længere sigt, men vil kræve et større
kontrolleret projekt med systematisk dataopsamling af en række mere kvantitative
parametre.
Det er i den forbindelse relevant at diskutere, hvilken tilgang, der er mest
hensigtsmæssige, når et stigende antal patienter med kroniske sygdomme mere en nogen
sinde nødvendiggør prioritering af knappe sundhedsressourcer. Et Cochrane-studie viser,
at når patienter inddrages i sundhedsbeslutninger om behandling og screening ønsker de
færre ydelser, uden at der herved kan påvises negative effekter i øvrigt (O’Connor et al.,
2009). Et fænomen der foldes ud af den amerikanske epidemiolog John Wennberg. Han
taler om tre grupper af sundhedsydelser (Wennberg, 2010). Den første gruppe betegnes
som effektiv og nødvendig behandling (15 %). Det er tale om veldokumenterede
behandlingsformer, hvor bivirkninger har mindre betydning end behandlingseffekten.
Sådanne behandlinger kan med fordel støttes af kliniske retningslinjer baseret på evidens.
Den anden gruppe af sundhedsydelser betegnes som præferencebaserede behandlinger
(25 %). Her foreligger der valgmuligheder i forhold til forskellige behandlinger med
forskellige fordele og ulemper. Lige netop for den slags ydelser er det vigtigt, at patienten
er medinddraget, både af hensyn til patienten og økonomien.
Resten af sundhedsydelserne betegnes som udbudssensitive behandlinger (60 %). Her var
det kapaciteten af udbud i et sundhedsvæsen, der bestemmer forbruget. Det er ydelser,
som ikke indebærer et bedre outcome, men tværtimod ofte er forbundet med
omkostninger og dårlige patientoplevelser.
Udgangspunktet for Wennberg er, at sundhedsydelser generelt har en usikker teknologi.
For nogle ydelser er der ikke den store forskel mellem behandling og ikke behandling, og i
den forbindelse er det vigtigt, at tage patienternes meninger med ind i et partnerskab
omkring beslutning og behandling. En anbefaling som også indgår i den eksterne vurdering
af projekt 13 om behandling af ryg- og lændesmerter.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Evalueringsinteressen i denne sammenhæng er rettet imod i hvilken grad patienterne er
aktive og om der sker en styrkelse af egenomsorgen.
En lang række af de 28 projekter i regionen arbejder med forskellige sider af patientrollen,
via etablering af patientskoler, undervisningstilbud, rehabiliteringstilbud og ved redskaber
til synliggørelse af patientens perspektiv på de tilbud patienten oplever (projekterne 3, 7, 8,
9, 10, 11, 12, 13,18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28,). Projekterne kan ud fra en interesse for
patientens rolle opdeles i følgende typer:
• Projekter, der har fokus på dokumentation af patientoplevelser
Side 26