Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Projektet har ikke afdækket, hvor mange patienter, der evt. kan måle – eller få målt - deres INR-værdi i eget hjem
uden at skulle overtage behandlingsansvaret, men forventningen fra de behandlingsansvarlige læger er, at der vil
komme flere individuelt tilpassede forløb.
Det er uklart hvilket betydning den nye medicin har for den videre udbredelse af selvstyret AK-behandling,
herunder om den hidtidige evidens for selvstyret AK-behandling suppleret af vejledningerne fra Cardiologisk
Selskab og RADS er tilstrækkeligt grundlag for en fortsat udbredelse.
Der kan derfor være behov for en mere systematisk revurdering af de sundhedsøkonomiske, teknologiske,
organisatoriske og patientrelaterede aspekter. Det kunne fx ske ved at få udarbejdet en national MTV.
It-løsningen er endnu ikke i drift og det er derfor fortsat uklart om systemet kommer til at fungere med de
forventede fordele for patienter og sygeplejersker.
Sundhed.dk, som er leverandør på indtastningsmodulet, har i flere omgange udsat leverancen og har erkendt
deres ansvar for den meget langvarige forsinkelse.
Det står ikke klart i hvor høj grad it-systemet er fremtidssikret og derfor har potentiale til at blive videreført og
udbredt, som det var ambitionen. Det er således fortsat uafklaret om den planlagte it-løsning bliver bedre og/eller
billigere end den løsning, som aktuelt anvendes i Viborg. Andre udfordringer er integrationen med MIDT-EPJ og
nationale kliniske kvalitetsdatabaser, sammenhængen med hjemmemonitorering og selvbehandling af andre
sygdomme (fx PRO-løsninger som Ambufleks) og dataadgang for egen læge, vagtlæge, hjemmepleje og for
hospitaler uden for regionen.
Projektlederen for it-projektet har fået nyt arbejde i udlandet (men forventes fortsat at være tilknyttet). Dermed
er begge de læger, som har drevet projektet, ikke længere i AK-centret. Der har også været personudskiftninger i
den tekniske support af projektet. Det kan give kontinuitetsbrud og informationstab, som også kan blive et
problem fremadrettet.
I AK-centret i Herning er vigtige forudsætninger for at kunne videreføre de gode behandlingsresultater for
vestjyske patienter i selvstyret AK-behandling til stede ved at ledelsen har prioriteret opbygningen af et center
med flere læger og sygeplejersker tilknyttet. Den ledende overlæge har stor viden på området og er personligt
engageret. Den specialeansvarlige overlæge har været med fra starten. Der er i projektperioden investeret i
involvering og kompetenceudvikling af personale og i udviklingen af nyt undervisningsmateriale til patienterne.
Der mangler tilsyneladende en god samarbejdsrelation til almen praksis. Det er uklart om hospitalet har
implementeret arbejdsgange, der sikrer at indlagte patienter i AK-behandling tilbydes at komme i selvstyret AKbehandling.
Der er ingen retningsgivende dokumenter på e-dok.rm.dk, der beskriver sådanne arbejdsgange.
Konklusion
Projektet er en udbredelse og videreudvikling af en mangeårig og anerkendt indsats med klare fordele for
patienterne. Idéen om at bruge internettet endnu mere i kommunikationen mellem AK-center og patienter og at
lade det ske via Sundhed.dk er god. Den konkrete it-løsning er imidlertid ikke leveret af sundhed.dk endnu og har
været meget længe undervejs. Det er ikke dokumenteret at it-systemet aktuelt er den mest omkostningseffektive
og fremtidsrettede it-løsning.
Intentionen om at gøre selvstyret AK-behandling mere tilgængelig for målgruppen ved at oprette et AK-center i
Herning er god og der er ledelsesmæssig vilje til at prioritere indsatsen. Den praktiske implementering udfordres
af, at færre patienter end forventet er blevet henvist til det nye AK-center. Der er formentlig flere grunde til det, og
6