Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

speciallæge har ændret sig i perioden. Tilbuddet er ikke systematisk sammenlignet med alternative eller
eksisterende måder at styrke indsatsen.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Der har ikke været fokus på patientudbytte eller på kliniske effektmål i dokumentationen af projektet, så det er
ikke muligt at påvise dette. Der kan dog ses en øget henvendelse i diabetesskolen i projektperioden, men om det
skyldes dette projekt eller kombination med en generel intensiveret kronikerindsats vides ikke. Det er således ikke
muligt på baggrund af den foreliggende dokumentation at vurdere effekten på patientniveau.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
AUH har besluttet at videreføre rådgivningstilbuddet til almen praksis i en reduceret form, så diabetessygeplejersken
som udgangspunkt kontaktes via telefon. Der forventes henvendelser af ca. to timers varighed for
hver af de to projektsygeplejersker fordelt over ugens dage. Om almen praksis forsat vil opleve tilbuddet som
nyttigt vil blandt andet afhænge af tilgængeligheden, og om muligheden for at få en hurtig respons på
henvendelsen. Desuden anvendes telefonrådgivningens nøglepersoner også anvendes internt i hospitalsregi.
Hospitalets planer om at koble den vagttelefonordning, der i forvejen findes internt på hospitalet med
telefonrådgivningen til almen praksis, øger formentlig sandsynligheden for at tilbuddet kan fastholdes.
Dimensioneringen af projektet i forhold til andre hospitalers interesse i at etablere en sådan funktion blev
vurderet til ca. 50 praksis pr. udgående sygeplejerske.
Vigtige erfaringer fra projektet
Det er tids- og ressourcekrævende at etablere en udgående funktion og samarbejde med almen praksis omkring
dette. Gentagende henvendelser for at gøre opmærksom på tilbuddet har været nødvendige, ligesom det har
været nødvendigt at eksperimentere med, hvilke tidspunkter og henvendelsesformer, der var mest hensigtsmæssige.
Der har været en stigende henvendelse gennem projektperioden, hvilket tyder på, at et øget kendskab til
funktionen medfører en øget anvendelse, og dermed formentlig et vidensbehov blandt de praktiserende læger og
deres klinikpersonale.
De projektansvarlige vurderer på baggrund af erfaringer i projektet, at en meget væsentlig forudsætning for at
etablere et tillidsfuldt og ligeværdigt samarbejde er en høj grad af såvel faglige som personlige kompetencer hos
den udgående sygeplejerske funktion samt tydelig og klar bevidsthed og udmeldinger om egne kompetencer.
Konklusion
• Den udadgående, rådgivende specialistfunktion til praktiserende læger opfylder Forløbsprogrammet for
diabetes type 2 krav om tilgængelighed af specialistrådgivning. Rådgivningen er søgt erstattet af
diabetessygeplejerske frem for speciallæge, og funktionen synes at være velfungerende.
• De praktiserende læger udtrykker både tilfredshed med og et behov for en udgående, rådgivende
funktion, men erfaringen er også, at det kræver vedligeholdelse for fortsat brug af funktionen.
• Det anbefales, at funktionen fremadrettet dokumenteres med afsæt i allerede foreliggende data
• Stratificering af patienter iht. Forløbsprogrammet for diabetes type 2 kræver fortsat opmærksomhed.
3