Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Der kan derudover være patienter, der har fortsat deres træning på egen hånd, i foreninger eller fitnesscentre.
Hospitalet oplyser, at det ikke er et mål at få patienter til at deltage i kommunens rehabilitering.
De tilgængelige tal tyder på, at der stadig er forbedringsmuligheder. Kun halvdelen af patienterne (der har svaret
på spørgeskemaet) har haft en individuel samtale med en diætist og en tilsvarende andel oplyser, at de har
benyttet hospitalets tilbud om fysisk træning og undervisning i grupper.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Hospitalet tilkendegiver selv, at de har et problem med at videreføre indsatsen efter projektperioden, fordi der
mangler personaleressourcer til at løse opgaven. Det er derfor et åbent spørgsmål, om de aftalte standarder kan
implementeres i daglig drift.
Muligvis er der brug for at differentiere indsatsen yderligere, så ikke alle AKS-patienter får tilbudt så mange
individuelle samtaler.
Konklusion
Projektet har arbejdet systematisk med at implementere forløbsprogrammet – i et tværsektorielt samarbejde.
Der er oprettet flere rehabiliteringshold for at reducere ventetiden fra fase 1 til 2.
Hospitalet har via spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews fået tilbagemeldinger fra patienterne, og dette har
givet anledning til justeringer af indsatsen, som i spørgeskemaundersøgelsen kan dokumentere som forbedringer
på flere områder.
Den nuværende indsats overstiger de ressourcer hospitalet har afsat til hjerterehabilitering. Der er derfor brug for
en ledelsesmæssig stillingtagen og prioritering for at kunne videreføre og evt. justere indsatsen.
3