Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Stiger omkostningseffektiviteten?
Projektet har ikke opstillet succeskriterier herfor og kan ikke dokumentere en omkostningseffektivitet. En mulig
konsekvens af lægernes indsats over for egen population kan være færre indlæggelser, hvor mål for fx
omkostninger pr. læge sammenholdt med hospitalsomkostninger kunne være en økonomisk indikator.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Selvevalueringen redegør i mindre grad for resultater opnået i forhold til egenomsorgen. Dog nævnes, at flere
læger i 2012 understøtter patienternes egenomsorg.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
En høj procentdel af de praktiserende læger deltager i projektet nemlig 75 % af alle praktiserende læger i Region
Midtjylland er med i Kronikerkompasset, hvilket i sig selv er yderst positivt resultat i forhold til udbredelsen af ny
praksis. Den store andel, der har været med, højner sandsynligheden for, at resultaterne kan fastholdes på sigt,
Samtidig er Sentinel blevet indført, hvorved lægernes registreringspraksis automatisk fremmes.
Hvis tilsvarende projektet gennemføres mener projektet, at formen med to møder og hjemmearbejde derimellem
en brugbar vej for denne målgruppe. Der leveres dog ikke overbevisende dokumentation for at denne form er
bedre end en række andre alternativer.
Konklusion
Projektet er overordnet et meget visionært projekt, hvor populationstilgangen var helt ny på det tidspunkt, hvor
projektet startede. Projektet har arbejdet tæt sammen med to andre projekter under kronikerprogrammerne og
det er umiddelbart ikke let at adskille herværende projekt fra kronikerdata og farmaciprojektet. De tre projekter
hænger indholdsmæssigt tæt sammen.
Projektet har ikke givet en klar definition af, hvad det vil sige at have implementeret et forløbsprogram, hvilket
udfordrer konklusionerne om, hvorvidt det er implementeret og målingen heraf. Tovholderbegrebet er endvidere
ikke klart defineret, hvilket gør det utydeligt, hvad det er lægerne konkret er blevet bedre til i forhold til at varetage
deres rolle som tovholder.
Projektet har haft et ønske om at fremme almen praksis forståelse af den samlede population af mennesker med
kroniske sygdommes behov. Dette mål synes at være nået i projektet i de deltagende praksis. Herudover har
projektet opnået at forløbsprogrammerne er ”kommet ud i” almen praksis ligesom anvendelse af kendte
kvalitetsredskaber er taget op i almen praksis. Projektet har været med til at understøtte, at nye processer er
igangsat i de tre sektorer. Samlet viser de kvantitative data, at praktiserende lægers indsatser er forbedret i
projektperioden i begge grupper af praktiserende læger, dog mest i gruppen af læger der deltog i projektet.
Forskelle mellem deltagende og ikke deltagende praksis må tages med et vist forbehold, da de to grupper af almen
praktiserende læger var forskellige både med hensyn til sammensætning af praksis i forhold til enkeltmands- og
flermandspraksis, køn og alder. Derudover er deltagende praksis sammenlignet med ikke-deltagende praksis,
selvom ikke alle deltagende praksis havde arbejdet med alle forløbsprogrammer, men fx kun et enkelt af disse. Der
findes således grundlæggende organisatoriske forskelle mellem de to grupper, som i sig selv i nogen grad kan
forklare de observerede forskelle i de opnåede resultater. Designet af Kronikerkompasset gør det derved
vanskeligt at tolke projektets kvantitative resultater.
Meget tyder på, at projektet har understøttet en forandringsproces omkring en mere struktureret og organiseret
indsats i almen praksis i forhold til de tre forløbsprogrammer, der er blevet implementeret delvist i
projektperioden.
3