Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

patientforløb, synes at være økonomiske incitamentsstrukturer, koordinerende funktioner
og ændret ansvarsområder og kompetencer, der opleves som en forringelse af den faglige
kvalitet. Endelig er der også eksempler på juridiske og tekniske udfordringer.
Stiger omkostningseffektiviteten?
CC-modellen, nationale og regionale strategier betoner et udtalt og stigende behov for at
øge omkostningseffektiviteten. Det indebærer en væsentlig interesse for at kunne vurdere
i hvilket omfang det enkelte projekt bidrager til at øge omkostningseffektiviteten, om der
forekommer øget produktivitet (mere aktivitet for færre eller uændrede ressourcer), om
flere patienter behandles med færre eller uændrede ressourcer, og om de metoder, der
anvendes er effektive og giver værdi for pengene. Det omhandler også, hvorvidt der skabes
øget sundhedsfaglig, organisatorisk og/eller patientoplevet kvalitet med færre eller
uændrede ressourcer, og om der genereres færre omkostninger og/eller større effekter
for det samlede sundhedsvæsen, herunder om projektet har afledte effekter og
konsekvenser for andre sektorer. Herunder indgår implicit om mindst indgribende
behandling på lavest effektive omkostningsniveau - LEON-princippet.
Omkostningseffektiviteten har kun været et fokusområde i få af projekterne. Det er en
konstatering, som er velkendt i den internationale litteratur (Kilpatrick et al., 2005).
Alle afprøvede tiltag forudsætter, at der opnås markante kvalitetsforbedringer, fx i form af
færre genindlæggelser, mindre medicinforbrug, klart større patientsikkerhed osv., men
projekterne formår på nuværende tidspunkt ikke, at dokumentere en klar positiv gevinst,
hvad angår klinisk kvalitet uden at det har krævet betydelige serviceudvidelser.
Flere af de ikke-afsluttede projekter har planer om at analysere omkostningseffektiviteten.
Patienter, der får besøg i hjemmet føler sig mere trygge. Patienter, som bevarer kontakten
til hospitalet via telemedicin og telefonsamtaler, er godt tilfredse. Men det er samtidig
eksempler på serviceforbedringer, der er dyrere end den nuværende praksis.
De bedste eksempler på (potentielt) omkostningseffektive løsninger er:
• Udbredelse af opfølgende hjemmebesøg (projekt 17)
• Udbredelse af selvstyret AK-behandling (projekt 27). En sparet arbejdsgang ved
indtastning af data vedr. AK-behandling, men denne løsning er endnu ikke i drift.
• Et forsøg på at lægge opgaver med hjerterehabilitering i fase 2 ud til kommunerne
(projekt 12)
• Indførelse af gruppeundervisning frem for individuel undervisning af diabetespatienter i
Silkeborg, men hospitalet vurderer at det blot er omkostningsneutralt pga. eksisterende
DRG-takster (projekt 26).
• En sparet arbejdsgang ved booking af patienter i Horsens. Men der foreligger ingen
dokumentation for et sparet tidsforbrug (projekt 19),
http://www.information.dk/453056.
• Anvendelse af specialsygeplejersker i stedet for speciallæger til opfølgende
konsultationer og medicinske tilsyn Økonomiske konsekvenser afhænger af, om der er
tale om nye tiltag eller man erstatter tidligere praksis med ny praksis. (projekt 1, 5).
Der kan være mange grunde til projekternes manglende fokus på omkostningseffektivitet.
Meget tyder på, at kvalitetsovervejelserne umiddelbart er styrende for valg af indholdet i
Side 25