Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Indføres ny og bedre praksis?
Forløbsprogrammet for diabetes type 2 beskriver, hvilke opgaver hospitalet har, herunder en telefonrådgivning af
almen praksis, betjent af speciallæger.
I projektet udvides et eksisterende tilbud med rådgivning udført af erfarne diabetessygeplejersker, til også at
omfatte besøg i almen praksis og generelt mere fokuseret at varetage en rådgivning af almen praksis, herunder
varetagelse af telefonrådgivning.
Projektets erfaringer og tilbagemeldinger fra almen praksis tyder på, at det er muligt for en erfaren
diabetessygeplejerske at udføre kvalificeret telefonrådgivning og anden form for rådgivning af almen praksis. De
praktiserende læger, som deltager i undersøgelsen, udtrykker overvejende, at tilbuddet bidrager til at styrke og
kvalificere praksis.
Almen praksis har benyttet muligheden for at få en erfaren diabetessygeplejerske til at forholde sig til
diabetesbehandlingen af enkelte patienter, og også på denne hjælp er der positive tilbagemeldinger i form af at
det i konkrete situationer formentlig har betydet, at patienter har fået en bedre behandling, eller at patienter ikke
behøvede at blive henvist til ambulatoriet.
Det er opgjort, hvor mange patienter der er indgået i rådgivningen samt antal henvendelser, hvorimod
dokumentation for virkning på patientniveau, ændring i henvisninger, i hvor mange tilfælde, det har betydet en
positiv forskel etc. ikke er dokumenteret. Audit og andre kvantificerbare metoder til dokumentation af kliniske
forbedringer for patienterne er fravalgt som evalueringsmetode til fordel for prioritering af at sikre et godt og
tillidsfuldt samarbejde med de praktiserende læger.
Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre?
Diabetessygeplejerskerne har kontaktet 111 praksis klinikker, og har besøgt og holdt møder med læger og
klinikpersonale fra almen praksis. Det er forskellige typer af praksis, der har benyttet tilbuddet. I alt 79 praksis har
benyttet sig af tilbuddet. 32 praksis har ikke har benyttet tilbuddet, hvilket der er forskellige årsager til,
eksempelvis at de pågældende praksis ikke har et behov for det, ikke har tid, eller ikke kendt til tilbuddet
(oplysninger fremgik under dialogmødet).
De praktiserende læger, som har benyttet tilbuddet (i alt 415 henvendelser fra almen praksis i projektperioden),
tilkendegiver, at det kvalificerer deres behandling af diabetespatienter, og generelt giver de udtryk for positive
vurderinger af tilbuddets bidrag til styrkelse af samarbejdet, blandt andet i form af lettilgængelig og hurtig hjælp,
kvalificeret og anvendelig rådgivning mv.
Hospitalet oplyser, at flere patienter henvises til diabetesskolen og afdelingssygeplejersken vurderer, at det kan
tilskrives diabetessygeplejerskernes indsats. Der er ikke konkret dokumentation på den stigning. Andre af
regionens tiltag vedrørende implementering af forløbsprogrammet for diabetes kan imidlertid også have bidraget
til det.
Stiger omkostningseffektiviteten?
Diabetessygeplejerskernes telefonrådgivning er potentielt en mere omkostningseffektiv praksis end alternativet,
hvis det kan aflaste speciallægerne og ambulatoriet samt være med til at forebygge senkomplikationer. Den
udgående rådgivningsfunktion på hospitalet, som projektet har afprøvet, synes også at bidrage til at opkvalificere
almen praksis til at varetage diabetesbehandling.
Imidlertid kan der på det foreliggende grundlag ikke laves sundhedsøkonomiske beregninger på om en sådan
investering er omkostningseffektiv. Det er ikke gjort op om henvisningsmønstret ændrer sig (dvs. i hvilken
udstrækning følges stratificeringsanvisninger i Forløbsprogrammet for diabetes type 2), om patienterne bliver
mere velregulerede osv., ligesom det ikke er dokumenteret om omfanget af kontakter fra praktiserende læge til
2