Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Den gode praksis handler også om understøttelse af det velforberedte behandlerteam, så
de besidder nødvendig viden og kompetencer og har kendskab til hinanden og de indsatser,
de hver især bidrager. Der er på baggrund af projekterne identificeret eksempler på ny og
bedre praksis:
• Mange projekter har arbejdet med differentieret kompetenceudvikling af
sundhedspersonale. Kronikerkompasset har efteruddannet klinikpersonale fra almen
praksis på sygdomsspecifikke kurser, og har gennemført tværfaglige halvdagsmøder,
hvor læger, sygeplejersker og sekretærer kunne mødes på tværs af klinikere og
udveksle erfaringer og idéer
• Styrkelse af det gensidige kendskab mellem de tre sektorområder er sket i projekterne
via møder, fælles skolebænk arrangementer og besøg hos hinanden
Den gode praksis er afhængig af den kontekst ordningen fungerer i, som skal understøtte
konceptet i CC-modellen og anbefalingerne i forløbsprogrammerne. Projekterne bidrager
kun i beskedent omfang til bedre og ny praksis i relation hertil. Derimod afdækker flere af
projekterne, hvad der sker, når de organisatoriske rammer, inklusive de økonomiske
incitamenter, it-systemerne, logistikken og omkostningseffektiviteten ikke spiller en
central rolle, når praksis fastlægges. Uden at denne organisatoriske infrastruktur er på
plads, vil CC-modellens strategier ikke kunne realiseres. Følgende indsatsområder
vurderes som centrale:
• Arbejde med it-systemers brug på tværs af sektorområder og i forhold til
patient/pårørende
• Fremme dækkende monitoreringssystemer, der kan dokumentere status og
ændringer
De enkelte eksempler på ny og bedre praksis kommenteres i oversigt 4 på næste side. For
hvert eksempel beskrives, hvori tiltaget eller interventionen består, hvilke resultater der er
opnået, hvilke omkostninger og risici der er forbundet hermed, hvilke forudsætninger der
kan stilles op og endelig peges der på konkrete eksempler på projekter, der har afprøvet
den nye praksis – helt eller delvist.
Side 32