Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Indføres ny og bedre praksis?
Da projektet startede, var det først og fremmest en ny praksis, at der indsamledes data på tværs af de angivne
kilder, som de praktiserende læger skulle validere i forhold til om patienterne havde de forventede diagnoser. Den
nye og spændende praksis, som projektet har afprøvet er at stille et datasæt til rådighed for almen praksis, der
skulle i gang med at implementere forløbsprogrammer og dermed styrke den praktiserende læges grundlag for at
agere proaktivt og varetage sin centrale rolle som tovholder i relation til patienter med kroniske sygdomme.
Projektet har været et forsøg på at identificere populationen af borgere med mindst en af de tre kroniske
sygdomme.
Projektet har formået at ændre på praksis ved at flere læger er blevet opmærksomme på, at deres patienter får
receptfornyelser uden om opfølgningsbesøg hos lægen selv. Derfor har det givet anledning for ændringer af
procedurer for fornyelse af medicin til kroniske patienter. Der er ikke indhentet systematisk viden herom, men på
Kronikermøderne har der været givet eksempler herpå for især KOL-patienterne. Derudover er der en erfaring som
følge af lægernes syn på egne data, at mange diabetikere ikke får deres årskontrol som forløbsprogrammet netop
foreskriver. Kronikerdata har gjort det muligt for almen praksis at finde de patienter, der ikke har været til
forebyggende konsultation kontrol for nyligt.
Projektet sigter på bedre populationsoverblik, hvorfor antallet af læger og patienter som indsatsen vedrører
interessant. Målgruppen for projektet er defineret som de praktiserende læger, der har tilmeldt sig
Kronikerkompasset, og udgør 75% af de praktiserende læger i regionen. Det var frivilligt for lægerne at deltage.
277 praksis har deltaget og der er oprettet 1130 brugere til webapplikationen, idet både læger og klinikpersonale
har fået login. Der er fulgt op på, hvor mange der har logget ind især i starten af perioden, og et login i gennemsnit
pr. praksis pr. uge er et tal som gengives i selvevalueringen. Selvevalueringen inkluderer ikke tal for hvor mange af
de 1130, der har logget ind efter deres oprettelse, og det er derfor ikke muligt med de tal, der foreligger at sige
noget om, hvorvidt det især er de samme brugere som logger ind. En vurdering er, at ca. 30% finder det som
værende et godt redskab, 10% finder det uden interesse og 60% er ikke rigtig kommet i gang med at bruge det. Der
er i starten fulgt op på login og en tendens til faldende nyhedsværdi var at spore blandt lægerne. I denne
sammenhæng er det relevant at bemærke, at de læger der ikke er med i kronikerkompasset adskiller sig både med
hensyn til sammensætning af praksis i forhold til enkeltmands- og flermandspraksis, køn og alder (jf.
”Kronikerkompasset Evalueringsrapport 2012”). Dette forbehold må inddrages i forhold til at udtale sig generelt
om populationen af patienter med kroniske sygdomme i Region Midtjylland. Et af formålene med projektet er at
skabe overblik over populationen, hvorved det er relevant at arbejde på at sikre, at hele populationen kommer med.
Blandt de 277 deltagende lægepraksis er det 50%, som har valideret data for deres patienter.
Den tiltænkte indsats med analyse, feedback og dokumentation med udgangspunk i lægernes data har ikke kunnet
gennemføres i projektperioden, da lægerne mødte regionen med stor skepsis over for denne del vedrørende målet
om at bruge Kronikerdata som redskab til at skabe populationsoverblik for klyngerne og regionen. Det generelle
indtryk er, at de praktiserende læger ikke har været interesseret i en potentiel kontrolinstans, og ikke har været
begejstrede for tanken om at regionen skal monitorere data for deres patienter med bekymring for negativ brug af
data i et kontrolleringsøjemed. Projektet har derfor været nødt til at fravige idéen om løbende datafeedback og
dokumentation på grund af manglende opbakning fra lægernes side til at anvende data til andet end den enkelte
læges eget brug. Samtidig har Sentinel og DAK-e været på vej med andre it-løsninger.
Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre?
Patienterne er ikke direkte adspurgt eller inddraget. Projektet formår dog at gøre de praktiserende læger
opmærksomme på egne populationer, hvilket bl.a. har den konsekvens at nogen opdager, at patienterne
automatisk får fornyet medicin uden om lægen, hvilket i sidste ende har betydning for patientens forløb.
2