Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Stiger omkostningseffektiviteten?
Det er erfaringen hidtil, at ca. 80 % af de patienter, som opfylder inklusionskriterierne kan og vil indgå i den tilbudte
løsning. Data for de første i alt 38 patienter efter 6 måneders kontrolbesøg viser en reduktion i antallet af
indlæggelser med 50 % i forhold til kontrolgruppen og dermed en stor reduktion i antallet af indlæggelser. Det er
derfor vigtigt at få gennemført projektet og foretaget de nødvendige analyser samt opgjort primære og
sekundære effektmål på både kortere og længere sigt.
Der er tale om en ekstra service i forhold til det eksisterende opfølgningstilbud, så investeringen i det
telemedicinske udstyr og omkostninger til backup-organisering vil skulle sammenholdes med reduktion af andre
sundhedsydelser og opnåelse af øvrige positive helbredsmæssige gevinster for den enkelte.
Planen er som tidligere omtalt, at KORA gennemfører en sundhedsøkonomisk analyse, når der er inkluderet et
tilstrækkeligt antal patienter.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Det er et af projektets mål at styrke patientens egenomsorg. Projektets organisering indebærer, at patienterne
selv vælger, hvornår på dagen aftalte målinger og svar på nøglespørgsmål foretages og videreformidles.
Teknologien har en daglig indbygget reminder herpå. Resultaterne overvåges og vurderes centralt af
telekolsygeplejersken, som ved tegn på forværring kontakter patienten og vejleder om intensivering af den
medicinske behandling. Patienten kan både i kontrolgruppen og i interventionsgruppen også selv intensivere
behandlingen på baggrund af den individuelle behandlingsplan. Spørgsmålet er derfor, om den supplerende
telemedicinske løsning i virkeligheden kan reducere patientens egenomsorg i og med, at de kan vælge at afvente
en telefonisk henvendelse og vejledning fra telekolsygeplejersken, før de selv handler på tegn ved en forværring.
Spørgsmålet er ligeledes, om patienterne vil kunne opnå samme grad af egenomsorg og tryghed ved en
kontinuerlig telefonisk henvendelse og/eller tilgængelighed til selv at kunne kontakte en sygeplejerske med
kendskab til KOL og patientens situation?
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Projektet er helt på linje på generelle strategier for en styrket indsats til kronisk syge og de udstukne strategier og
retningslinjer inklusive ønske om integration af teknologiske løsninger for Center of Excellence, forankret ved
Regionshospitalet i Silkeborg.
Der er stor opbakning fra afdelingsledelsen til at fortsætte projektet, til der er inkluderet et tilstrækkeligt antal
patienter, til at kunne opnå et signifikant resultat på de valgte effektparametre.
Selvom der på nuværende tidspunkt ikke foreligger konkrete resultater, er det projektdeltagernes erfaring, at de
deltagende patienterne er glade for og trygge ved ordningen, og at de nemt kan anvende det telemedicinske
udstyr. Afdelingens ledelse afventer foreløbig de konkrete resultater af projektet før stillingtagen til fortsættelse i
daglig drift.
Projektets ledelse har betydelig opmærksomhed på videndeling tværfagligt, tværsektorielt og i relevante faglige
miljøer om udfordringer og fordele i forbindelse med udvikling og implementering af telemedicinske løsninger i
forbindelse med monitorering og behandling af patienter med KOL.
Konklusion
Udvikling og testning af en individualiseret selvbehandlingsplan kombineret med telemedicinsk hjemmemonitorering
vil kunne bidrage med værdifuld ny viden om effekterne i relation til styrkelse af patienternes
3