Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Kronikerdata har gjort det lettere for mange læger at finde frem til patienter, som ikke har fået deres årskontrol
eller andre kliniske mål som er mangelfulde. Det må forventes, at de også agerer i forhold hertil og bidrager til et
bedre forløb for patienten. Der kan ikke leveres eksakte tal for hvor mange patienter, der har fået ændret i deres
forløb som følge af Kronikerdata.
Med hensyn til det tværsektorielle samarbejde mellem hospitalet, kommunerne og praktiserende læger er det
relevant hvorledes samarbejdsfladerne styrkes og hvorvidt lægens rolle som tovholder for de kroniske syge
patienter styrkes. Det er en styrke ved projektet, at de praktiserende læger får mulighed for at få overblik over
egne patienter med de tre pågældende diagnoser. Derved vil det være lettere for lægen at målrette tiltag i relation
til tidlig opsporing og agere som tovholder for den enkelte patient.
Stiger omkostningseffektiviteten?
Projektet har ikke direkte haft dette parameter med. Kronikerdata giver mange praktiserende læger et hurtigere
overblik over deres KOL/Astma, AKS og diabetespopulationer og den enkelte patients undersøgelser,
analyseresultater og indløste recepter. Det har givet den praktiserende læge bedre mulighed for at være proaktiv
og kontakte patienter, der ikke kommer til regelmæssig kontrol. Om det vil bidrage færre komplikationer og
reducere forbruget af sundhedsydelser kan ikke dokumenteres. Om det øger eller mindsker praktiserendes læges
tidsforbrug afhænger bl.a. af arbejdsgange og patientjournalsystem. Hvis data kan bidrage til identifikation af og
prioritering af indsatser til patienter med komplekse behov og stort forbrug af sundhedsydelser er der en potentiel
mulighed for større grad af en costeffektiv indsats.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Kronikerdata har givet praktiserende læger mulighed for at identificere hvilke patienter, der ikke har været til
kontrol for nylig. Dermed har Kronikerdata været et redskab til at finde sårbare patienter, som har brug for støtte
til egenomsorg. Nogle praktiserende læge har fravalgt at benytte kronikerdata som redskab til at være proaktive
med den begrundelse at det kan risikere at fratage borgeren sin autonomi og sit personlige ansvar for
egenomsorg.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Webapplikationen lukkes ned i april 2013, hvorved lægerne ikke længere skal validere egne patienter eller har
adgang til overblikket over de tre diagnosegrupper. Denne del videreføres således ikke i sin nuværende form. Der
etableres i stedet et løbende monitoreringssystem af forløbsprogrammer (MAF) som opbygges med
udgangspunkt i Kronikerdata. Opdatering af patientpopulationen skal foregå via ICPC kodninger for de tre
sygdomsområder; diabetes, AKS og KOL med datafangst fra de samme kilder i kronikerdata. Derudover tænkes
populationerne for to andre forløbsprogrammer ligeledes ind nemlig lænde-ryg og depression. Idéen er
indhentning af data på CPR-niveau og en indsamling/kobling af kommunale rehabiliteringsdata på individniveau.
Den praksis lægerne har opnået med validering af egne data videreføres ikke i sin nuværende form. Det kan være
tale om at lægernes erfaringer med brug af databasen giver dem en fordel fremadrettet i forhold til overgange til
Sentinel. Projektet kan ikke dokumentere, at det er en generel pointe, da deltagende praksis ikke er adspurgt, og
der ikke foreligger nogen systematisk vidensindsamling herom, men vurderingen er udelukkende baseret på
tilbagemeldinger på Kronikerkompasmøderne (møder for praktiserende læger og klinikpersonale afhold i
forbindelse med projekt 14).
Derudover har projektet været med til at sætte fokus på tankegange omkring monitorering og analyse af data på
tværs af systemet og af praktiserendes lægers praksis. Et område hvor der ikke er samme tradition for
monitorering, akkreditering, systematisk patienttilfredsundersøgelser m.v. Projektledelsen vurderer derved, at
3