Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

projektet er med til at vænne de praktiserende læger til tankegangen om mere monitorering, at skulle forholde sig
til kvalitetsrapporter osv.
Projektet har brugt erfaringerne fra kronikerdata i kommunikationen med medarbejderne der arbejder med
Sentinelløsningen, hvorved brugbar viden fra datamodulet er videregivet i denne sammenhæng, hvilket vurderes
som en hensigtsmæssig spredning af viden.
I forbindelse med brug af data til andre projekter, er det besluttet, at databasen fremover ikke udleverer
validerede data. Dette begrundes med kritik i forbindelse med videregivelse af data fra Kronikerdata til projekt 18,
hvor nogle læger og patienter har reageret negativt over at blive kontaktet af regionen i et
patienttilfredshedsærinde.
Konklusion
Projektet har formået at bidrage til overblikket over populationsgrupperne for de tre diagnosegrupper KOL, AKS
og diabetes for en gruppe af lægepraksis der svarer til ca. 37% 1 af de praktiserende læger i regionen. Intensionen
om inddragelse af kommunale data lykkes ikke, ej heller integrationen med EPJ. Data er udelukkende tilgængelig
for almen praksis. Ambitionen er dog, at data skal anvendes af en bredere kreds end almen praksis. Fremadrettet
vil valideringen blive erstattet af ICPC kodningen via Sentinel, hvorved webapplikationen for kronikerdata lukkes.
De deltagende praksis har fået et værktøj til at spotte uhensigtsmæssigheder i forhold til egen population af
kronisk syge patienter, herunder eksempelvis manglende årskontroller og medicinfornyelsesprocedurer.
MAF opbygges som monitoreringsværktøj med udgangspunkt i kronikerdata. Det er samtidig hensigten, at data
skal bruges til en større kreds af modtagere. De praktiserende læger har været de primære modtagere i
projektperioden, men fremadrettet er det intensionen, at regionen bliver bedre til at udnytte resultaterne, og der
bliver formidlet flere resultater til en større skare. Det er dog vurderingen, at der er en vis risiko forbundet med
netop at bruge data mere bredt, når lægerne i udgangspunktet har udtrykt lav grad af tillid til regionen. De har
eksempelvis været meget opmærksomme på sikkerhedsspecifikationer og juridiske aspekter ved projektet. Hvis
regionen kører frem med et budskab om, at ”vi har data, og vi har tænkt os at bruge det” er det værd nøje at
overveje kommunikationen omkring dette set i lyset af manglende tillid, som projektet har mødt blandt lægerne.
Herunder også hvad der sendes af signaler til de læger, der netop ikke deltog i projektet, og måske har en endnu
større skepsis overfor konceptet.
Kommunikationen og samarbejdet med de praktiserende læger er et område med forbedringspotentiale, hvor
opbygning af tillid med fordel kan styrkes til fordel for projekter af denne type. Det kan i denne forbindelse
overvejes at lade primærsektor indgå i et tættere arbejde med opbygning af monitoreringen, og involvere et udsnit
af lægerne aktivt fra starten i det fremadrettede arbejde.
1
75% af lægepraksis i regionen har deltaget, 50% af disse har valideret data.
4