Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

ledere vurderer effekten af uddannelsen, og der mangler tilsvarende andre uddannelser, eksakt viden om
langtidseffekter og behov for opfølgning.
Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre?
Uddannelsesforløbet er gennemført og tilrettelagt lokalt i forskellige klynger som led i implementering af
forløbsprogrammerne. Der har været deltagelse af repræsentanter fra alle sektorer med forskellig og tværfaglig
baggrund, inklusive patienter, som helt centralt har kendskab til forløbet på tværs af sektorer. Det fremgår at såvel
selvevalueringen som data fra fokusgrupperne, at uddannelsen i sig selv har forbedret patientforløbene og/eller
det tværsektorielle samarbejde, blandt andet ved at fremme kendskab til hinanden og styrkelse af relationer og
mulighed for dannelse af netværk.
Stiger omkostningseffektiviteten?
Uddannelsen har hidtil udover forfinansiering fra ministeriets pulje, indbefattet en deltagerbetaling, som er
relativt lav. (2.900 kr. pr. deltager). Der er ikke foretaget nogen omkostningsanalyse af uddannelsen sammenlignet
med andre uddannelsestilbud af tilsvarende omfang. Det er ikke muligt for CFK at varetage opgaven med
kompetenceudvikling uden regional medfinansiering og/eller deltagerbetaling.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Projektets centrale formål og omdrejningspunkt er brugernes aktive involvering med henblik på at øge
egenomsorgskapaciteten, specifikt med fokus på øget livskvalitet og evnen til mestre hverdagslivet med kronisk
sygdom. Der er ikke foretaget en specifik evaluering af graden af patienternes egenomsorg, men det er både
undervisernes og deltagernes vurdering, at de via en større bevidsthed om aktiv involvering af patienterne med
fokus på hverdagslivet i højere grad formår at styrke patienternes handlekompetence og tiltro til at kunne mestre
livet med en kronisk sygdom.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Projektet var på tidspunktet for selvevaluering ikke afsluttet, og der er ikke taget endelig stilling til uddannelsens
videreførelse og organisatoriske forankring fremadrettet. Forskellige muligheder og modeller overvejes, men
uanset udfaldet af en endelig beslutning herom, videreføres idegrundlaget allerede i forskellige nye
uddannelsestiltag til andre målgrupper i regi af CFK.
CFK har opnået værdifulde erfaringer med at koble sundhedspædagogiske teori og metode med en konkret
uddannelsespraksis. En viden som på baggrund af CFKs brede forskningskompetencer indenfor sundhedsfremme
og forebyggelse fremadrettet kan bringes i spil i form af forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter i samarbejde
med relevante uddannelses- og forskningsmiljøer vedrørende identifikation, udvikling, implementering og
effektmåling af sundhedspædagogiske teori og metoder til kompetenceudvikling af såvel patienter med kroniske
sygdomme som det personale, der varetager vejledning og uddannelse af mennesker med kroniske sygdomme.
Konklusion
Det sundhedspædagogiske uddannelsestilbud imødekommer et efterspurgt behov for styrkelse af
sundhedspædagogiske kompetencer hos det tværfaglige personale i kommuner, almen praksis og hospitalet.
Uddannelsen er et eksempel på, hvordan en eksplicit ideologi og teori kan omsættes i en konkret
uddannelsespraksis. Der foreligger ikke kvantitative data for, i hvilket omfang deltagerne opnår de fastsatte mål
og kompetencer, men undervisernes og deltagernes egne kvalitative vurderinger giver positivt udtryk herfor. Det
er på det foreliggende grundlag ikke muligt at sammenligne uddannelsens effekt og omkostninger med andre
3