Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Klinikpersonalets vurdering indgår ikke evalueringen, men kan dog tænkes at være anderledes end lægernes.
Projektet er enigt i denne vurdering, men argumentet er, at lægerne ikke kan udtale sig på hele klinikkens vegne,
når de svarer på det fysiske evalueringsskema ved møde 2. Evaluator gør opmærksom på, at klinikpersonalets
vurdering kan indsamles på anden vis. Projektet tager disse overvejelser med i den afsluttende evaluering.
Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre?
Der er ikke opstillet mål for om patientforløbet bliver bedre. Det er ikke eksplicit formuleret i selvevalueringen på
hvilken måde patienten får gavn af projektet. Ved mødet kommer det frem at antallet af patienter med 25-30
lægemidler forventes at blive reduceret, hvoraf det kan udledes, at det for denne patientgruppe er tegn på en
forbedring med begrundelse i at et så højt antal i sig selv er en uhensigtsmæssighed.
Stiger omkostningseffektiviteten?
Styregruppen har valgt at sætte fokus på, at projektet er et kvalitetsprojekt og ikke et besparelsesprojekt.
Økonomien indgår ikke som et direkte mål i projektet, men reduktion i antallet af lægemidler har en sammenhæng
med udgifter til medicin.
Projektet har fokus på læring i praksis, hvor der ses på arbejdsgangsprocesser og uhensigtsmæssigheder, der
ønskes reduceret, hvilket kunne have betydning omkostningseffektivt set via færre medicinudgifter og større
patientoplevet kvalitet.
Nogle patienter vil som konsekvens af indsatsen få sat antal af lægemidler op andre ned, men for den gruppe, der
får 25-30 lægemidler er det så højt, at en reduktion heri vil kunne tolkes som en kvalitetsforbedring, hvorfor det
undrer evaluator, at dette mål ikke indgår som en del af overvejelserne i forhold til omkostningseffektiviteten.
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Det er evaluators vurdering, at projektet ikke er optaget af dette punkt.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Projektet har tilpasset sit oprindelige design på baggrund af evalueringen af pilotprojektet. Det er således positivt,
at projektet formår at indarbejde de erfaringer og den læring pilotprojektet har givet undervejs. Projektet formår
således at tage højde for, hvad der realistisk set kan lade sig gøre, når der tages højde for lægernes modstand mod
fx stormøder og læring via farmaceuternes medicingennemgang af egne patienter.
Projektet har tilladt at opnået læring har været med til at re-designe projektet. Projektet har taget til efterretning,
at lægerne ikke ønsker farmaceuter involveret i det daglige arbejde på den måde, som pilotprojektet var designet.
Dette har betydet, at indsatsen nu struktureres som to på hinanden følgende møder mellem farmaceuter og læger.
Første møde i den enkelte praksis og andet møde på tværs af flere praksis, hvor både en klinisk farmakolog og en
farmaceut underviser. Farmakologerne er højt respekteret for deres faglighed, og det giver en god dynamik at
have flere undervisere med forskellig baggrund.
På baggrund af pilotprojektet er farmakologerne inddraget på møde 2. Farmakologernes faglighed er meget
respekteret, og for at udnytte dette og skabe mere dynamik, blev de inddraget i møde 2. Opfattelsen er, at dette er
givtigt for alle parter. Projektet har taget dette til sig ved at kommunikere med lægerne på en måde, der gør, at de
lytter til de budskaber, projektet ønsker at komme med. Pilotprojektet viste dårlig forventningsafstemning og at
præsentation af alt for mange ændringsforslag fra farmaceuterne var for meget for lægerne.
3