Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Ved at sammenligne med tal fra befolkningsundersøgelsen og det patientadministrative system, ville det muligvis
kunne lade sig gøre at sammenligne effekten af forskellige hjerterehabiliteringsforløb. Det kunne også være
interessant systematisk at sammenligne effekterne af Læring og Mestring i Vest med shared care-projektet og
hjerteprojekterne på Skejby (projekt nr. 12 og projekt nr. 8).
Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle?
Argumentet for at anvende konceptet ”læring og mestring” er at styrke egenomsorgen. Det må forventes, at en
systematisk efteruddannelse af det undervisende personale og en efterfølgende systematisk brug af
sundhedspædagogiske metoder har bidraget til at styrke deltagernes egenomsorg.
Erfaringen fra tidligere lærings- og mestringsforløb er også, at inddragelsen af erfarne patienter i undervisningen
bidrager positivt til at deltagernes mestringsevne styrkes.
I projektet undersøges denne forventede effekt ved hjælp af spørgeskemaer og målinger. Den vigtigste måde at
belyse effekten på egenomsorg, som i projektet benævnes, mestringsevne, er standardspørgeskemaet Health
Education Impact Questionnaire (heiQ). Herudover benyttes standardspørgeskemaerne SF-12 (livskvalitet), MDI
(depression) og spørgsmål om selvrapporterede livsstilsfaktorer fra befolkningsundersøgelsen ”Hvordan har du
det?”, en opgørelse af antal gennemførte trænings- og undervisningssessioner og en række kliniske målinger (BMI,
BT m.m.).
Det fremgår ikke, hvilken sundhedspædagogisk tilgang der anvendes og hvordan i relation til de 400 deltagere i
kontrolgruppen med henblik på styrkelse af egenomsorg.
Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?
Hospitalet har allerede besluttet at videreføre og udbrede Læring og Mestrings-konceptet i hjerterehabiliteringen
efter projektperioden. Med den beslutning signalerer ledelsen også, at de forventer at Læring og Mestring er
mindst lige så god som den hidtidige hjerterehabilitering.
Spørgsmålet er, hvordan projektets høje prioritering af efteruddannelse, temadage mv. og den store og positive
opmærksomhed, der har været fra ledelsesside, har haft på af betydning for evt. positive resultater?
Det er relevant at følge, hvorvidt det praksisfællesskab, der er etableret mellem sundhedspersonale og patienter,
er bæredygtigt i det lange løb.
Konklusion
Projektet bidrager til at sikre, at hjerterehabilitering bygger på patientinvolverende sundhedspædagogik, hvor der
især fokuseres på mestring af hverdagslivet. Fokus på en involverende sundhedspædagogisk tilgang i
hjerterehabiliteringen er i fuld overensstemmelse med forløbsprogrammet og nationale anbefalinger.
Det store antal patienter og forskningsdesignet bidrager positivt til at regionen senere i 2013 opnår mere viden
om, hvordan Læring og Mestring fungerer i hospitalets specialiserede hjerteundervisning. Men
hjerterehabiliteringsprogrammet i både interventionsgruppen og kontrolgruppen er ikke direkte sammenlignelig
med andre hospitalers hjerterehabilitering mht varighed og frekvens af ugentlige fremmøder på hospitalet.
Da det afprøvede koncept er dyrere pr. hold og patient end standardforløbet, er det afgørende, at der bliver
gennemført en systematisk sundhedsøkonomisk analyse.
4