ForstÃ¦rket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

More documents

Recommendations

Info

systemerne ikke understøtter dette. Mange sygeplejerskeydelser registreres ikke. I stedet har hospitalet fremlagt kalendere, den planlagte aktivitet og dermed kapaciteten på en almindelig uge. Der er afsat tid til 2 samtaler mere pr. uge til socialt differentierede forløb. Ud fra de fremlagte dokumenter kan omkostningerne til hospitalets hjerterehabiliteringsindsats anslås til omkring 30 sygeplejersketimer og 10 fysioterapeuttimer ugentligt. Der er fremlagt kvalitative data med et konkret eksempel på, at det er lykkedes at hjælpe en sårbar patient menneske på en måde, så det potentielt bidrager til en bedre sundhedstilstand og dermed sparede omkostninger i sundhedsvæsenet på længere sigt. Hospitalets sygeplejersker har kendskab til de kommunale tilbud og henviser til dem. Men patienterne har mange skift, og nogle sårbare patienter tilbydes derfor individuelle samtaler over et længere forløb for at sikre kontinuitet og personkendskab. En enkelt patient har haft 20 samtaler. Der er et stort forbedringspotentiale menneskeligt og samfundsøkonomisk, hvis det lykkes at mindske den sociale ulighed i sundhed. Hospitalet har således investeret flere ressourcer i at tilbyde flere individuelle samtaler, hvoraf nogle er dedikeret til udsatte og sårbare. Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle? Hospitalet har implementeret flere tiltag, der kan styrke støtten til egenomsorg, herunder individuelle samtaler med opfordring til at medbringe pårørende, rygestoptilbud, mere tid til dialogbaseret undervisning og øget kapacitet til fysisk træning. Dermed er der bedre tilgængelighed til hospitalets væsentligste tilbud om støtte af egenomsorg. Der er i henvisningsblanketten til kommunal rehabilitering fokus på patientens egne mål, jf. anbefalingerne i forløbsprogrammet. Projektet har haft meget fokus på patienter i en sårbar situation, som har brug for individuelt tilpasset hjælp til at tage vare på deres eget helbred og livssituation. Her bliver sundhedspersonalets empati og sundhedspædagogiske kompetencer til at støtte egenomsorg helt afgørende, så patienterne ikke fastholdes i en passiv rolle. Historien om patienten, der er kommet godt videre i sit liv er det gode eksempel. Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift? Hospitalet har besluttet at videreføre tilbuddet om individuelt tilpasset hjerterehabilitering. Selvevalueringen oplyser, at de konkrete tiltag er etableret og implementeret, og at hospitalet har bevilget ressourcer til at hjerterehabilitering kan fortsætte, og der meldes om opbakning fra den lokale ledelse og de relevante medarbejdere. Når Midt-EPJ implementeres i Viborg er endnu en forhindring for gode hjerterehabiliteringsforløb fjernet. Men patienterne vil stadig have et forløb med mange skift og risici for kontinuitetsbrud. Konklusion Projektet har arbejdet systematisk med at implementere forløbsprogrammet, herunder at sikre sammenhæng mellem hospitaler (3 matrikler), kommune og almen praksis. Der er stadig forbedringsmuligheder fx når det handler om ventetider og it-understøttelse af patientforløb og populationsoverblik. Hospitalet har i projektet gjort sig vigtige erfaringer med, hvordan der kan arbejdes med at reducere social ulighed i sundhed ved at indføre en udvidet kontaktpersonordning (forløbskoordinator/casemanager-funktion) på 3
sygehuset. Omkostningseffektiviteten i denne indsats afhænger meget af den sundhedsmæssige gevinst i det enkelte patientforløb. Patientperspektivet på hjerterehabilitering er blevet undersøgt, analyseret og dokumenteret med meget relevante kvalitative data baseret på ni patientinterviews. 4
Page 1 and 2:
Forstærket indsats for patienter m
Page 3 and 4:
Indhold SAMMENFATNING, ANBEFALINGER
Page 5 and 6:
Sammenfatning, anbefalinger og konk
Page 7 and 8:
• Etablering af udvidet kontaktpe
Page 9 and 10:
Styrkes patienternes egenomsorg og
Page 11 and 12:
særligt fokus på styrkelse af pat
Page 13 and 14:
• sikre evaluering af projektprog
Page 15 and 16:
forløbsprogrammer, kliniske retnin
Page 17 and 18:
12 af projekterne blev forlænget i
Page 19 and 20:
Oversigt 2. De 28 projekter opdelt
Page 21 and 22:
af den fremadrettede sundhedsfaglig
Page 23 and 24:
Projekt Resultater Erfaringer Dokum
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
patientforløb, synes at være øko
Page 31 and 32:
• Projekter, som har et særskilt
Page 33 and 34:
som et tilbud til at imødekomme et
Page 35 and 36:
svært syge og udsatte og sårbare
Page 37 and 38:
Oversigt 4. Hvad kan udbredes? - me
Page 39 and 40:
Ny praksis Resultater Omkostninger
Page 41 and 42: Andre vigtige projekterfaringer I d
Page 43 and 44: andel af patienter med diabetes, KO
Page 45 and 46: Et kritisk spørgsmål, som dokumen
Page 47 and 48: Anette Bunk er kvalitetskonsulent i
Page 49 and 50: Referencer Balleby, MS og Ørtenbla
Page 51 and 52: Mejnertz L: En karruseltur rundt om
Page 53 and 54: Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogramm
Page 55 and 56: Bilag Side 51
Page 57 and 58: (Bilag 1, fortsat) Puljen vedr. pat
Page 59 and 60: Projekt 1: Videns - og kompetencefu
Page 61 and 62: Konklusion Etablering af en viden-
Page 63 and 64: Indføres ny og bedre praksis? Vejl
Page 65 and 66: Projekt 3: Telemedicinsk specialist
Page 67 and 68: Konklusion Selvevalueringen vurdere
Page 69 and 70: De projektansvarlige giver udtryk f
Page 71 and 72: Indføres ny og bedre praksis? Forl
Page 73 and 74: Projekt 6: Forløbsprogram for type
Page 75 and 76: Vigtige erfaringer fra projektet Pr
Page 77 and 78: Bliver patientforløbene og det tv
Page 79 and 80: delprojekter i et samlet dokument.
Page 81 and 82: anbefalinger og må i forbindelse m
Page 83 and 84: Projekt 9: Differentieret og indivi
Page 85 and 86: Bliver patientforløbene og det tv
Page 87 and 88: Projekt 10: Hjerterehabilitering i
Page 89 and 90: Der kan derudover være patienter,
Page 91: Hospitalet har med kvalitative data
Page 95 and 96: Rehabilitering i sundhedscentre kan
Page 97 and 98: kunne vurdere muligheden for at til
Page 99 and 100: Litteraturstudiet (dette projekt) h
Page 101 and 102: Projekt 14: Kronikerkompasset Grund
Page 103 and 104: Stiger omkostningseffektiviteten? P
Page 105 and 106: Projekt 15: Farmaci Indledning Dett
Page 107 and 108: Klinikpersonalets vurdering indgår
Page 109 and 110: nuværende tidspunkt, men foreligge
Page 111 and 112: Indføres ny og bedre praksis? Da p
Page 113 and 114: projektet er med til at vænne de p
Page 115 and 116: Det vurderes, at ca. 50% af de pati
Page 117 and 118: Senere i 2013 vil det være muligt
Page 119 and 120: edskab til yderligere at udvikle sk
Page 121 and 122: potentielle problem. Udtrækningsm
Page 123 and 124: Projekt 19: Forstærket indsats for
Page 125 and 126: Der er gennemført et omfattende ar
Page 127 and 128: Delprojekt 2 Hele projektet har haf
Page 129 and 130: Delprojekt 3: Projektets kvantitati
Page 131 and 132: Projekt 20: Sundhedspædagogisk Udd
Page 133 and 134: ledere vurderer effekten af uddanne
Page 135 and 136: Projekt 21: Monitorering og Evaluer
Page 137 and 138: Hvis MoEva på et tidspunkt kan bid
Page 139 and 140: Projekt 22: Læring og Mestring i H
Page 141 and 142: For de relativt få patienter, som
Page 143 and 144:
Det bliver spændende at få opgjor
Page 145 and 146:
• at begrænse de fysiske, psykis
Page 147 and 148:
Stiger omkostningseffektiviteten? P
Page 149 and 150:
Projekt 25: Kend din KOL Selvbehand
Page 151 and 152:
Bliver patientforløbene og det tv
Page 153 and 154:
Projekt 26: Etablering af diabetess
Page 155 and 156:
• Dokumentation for overblikket o
Page 157 and 158:
• Etablering af nyt AK-center i H
Page 159 and 160:
AK-behandling i Herning, Viborg og
Page 161 and 162:
Projektet har ikke afdækket, hvor
Page 163 and 164:
Projekt 28: Telemedicinsk service t
Page 165 and 166:
Stiger omkostningseffektiviteten? D
Page 167:
www.cfk.rm.dk
show all

ForstÃ¦rket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?