Bøn (dk)

Bøn
Abraham bad til Gud med tillid til et barn, der bønfaldt sin far — To af de himmelske
sendebud rejste videre og lod Abraham være alene med ham, som han nu vidste var Guds Søn.
Og nu bad troens mand for indbyggerne i Sodoma. Han havde en gang frelst dem med sit
sværd, og nu forsøgte han at frelse dem ved sin bøn. Lot og hans familie boede stadig i
Sodoma, og den uegennyttige kærlighed, der fik Abraham til at frelse dem fra elamitterne,
søgte nu at frelse dem fra Guds dom, hvis det var Guds vilje.
Med dyb ærbødighed og ydmyghed fremførte Abraham sin bøn: „Jeg har dristet mig til at
tale til min Herre, skønt jeg kun er støv og aske!“ Der var ingen selvsikkerhed, intet praleri af
hans egen retfærdighed. Han bad ikke om en gunst på grund af sin egen lydighed eller de ofre,
han havde bragt for at gøre Guds vilje. Han var selv en synder og bad for andre syndere. En
sådan ånd bør alle, der kommer frem for Gud, have. Men samtidig viste Abraham en tillid
som et barn, når det beder en kærlig fader om noget. Han gik tæt hen til den himmelske
udsending og fremførte sin brændende bøn....
Det var kærlighed til fortabte sjæle, der inspirerede Abrahams bøn. Selv om han afskyede
den fordærvede bys synder, ønskede han, at synderne skulle frelses. Hans dybe interesse for
Sodoma viser den bekymring, vi burde nære for de ubodfærdige. Vi bør nære had til synden,
men medlidenhed og kærlighed til synderen. {PP 70.3}.—(Patriarchs and Prophets, 139,
140.)
Jacob
Jakobs erfaring lærer vigtigheden af at sejre bøn — Jakob vandt sejr, fordi han var
udholdende og beslutsom. Hans erfaring vidner om den magt, der ligger i udholdende bøn.
Det er nu, vi skal lære denne lektie om vedholdende bøn og urokkelig tro. De største sejre for
Kristi menighed eller for den enkelte kristne vindes ikke ved talent, uddannelse, rigdom eller
menneskers gunst. De vindes i lønkammeret hos Gud, når alvorlig, kæmpende tro griber
kraftens mægtige arm. {PP 102.4}
De, der er uvillige til at afstå fra enhver synd og alvorligt søge Guds velsignelse, vil ikke
opnå den. Men alle, der vil gribe Guds løfter, som Jakob gjorde, og være alvorlige og
udholdende som han, vil sejre, som han sejrede. „Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret,
dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem? Jeg siger
jer: Han skal skaffe dem ret i hast.“ Luk. 18, 7-8. {PP 102.5}.—(Patriarchs and Prophets,
203.)
Moses
Følg Moses’ eksempel i bøn —Tal mindre; megen kostbar tid er mistet i tale der ikke
bringer lys. Lad brødrene forene sig i faste og bøn efter den visdom som Gud har lovet skal
gives gavmildt. Bede alvorligt efter visdom som han alene kan tildele. Gør forenet jeres
trængsler kendt for Gud. Gå til Gud og sig som Moses gjorde, Jeg kan ikke lede dette folk
med mindre din nærværelse er med mig. Og spørg endnu igen; bed med Moses, »Lad mig dog
93