Bøn (dk)

Bøn
vi end tager imod, må det bruges til at gøre hans vilje. Når betingelserne opfyldes, er løftet
utvetydigt. {UD 260.2}
Vi har lov til at bede om syndernes forladelse, om Helligånden om et sind, der ligner Kristi
sind, om visdom og kraft til at gøre hans gerning og om enhver gave, som han har lovet os.
Så skal vi tro på, at vi får det, og takke Gud for, at vi har modtaget det. {UD 260.3}.—
(Education, 257, 258.)
Private bønner opretholder sjælelivet — Vi behøver ikke at se os om efter ydre beviser
for velsignelsen. Gaven er indbefattet i løftet, og vi kan passe vor gerning i forvisning om, at
Gud er mægtig til at udrette det, som han har lovet, og at gaven, som vi allerede er i besiddelse
af, vil blive virkeliggjort, når vi mest trænger til den. {UD 260.4}
At leve således af Guds ord betyder fuld overgivelse til ham af hele vort liv. Der vil komme
en bestandig følelse af trang og afhængighed, en hjertets higen efter Gud. Bøn er en
nødvendighed, thi den er sjælens liv. Fælles bøn i familien og i menigheden hører med, men
det er det lønlige samfund med Gud, som holder sjælen i live. {UD 260.5}
Det var på bjerget sammen med Gud, at Moses skuede forbilledet for den vidunderlige
bygning, som skulle være bolig for hans herlighed. Det er på bjerget sammen med Gud, i
lønkammeret at vi skal beskue hans herlige forbillede for menneskeheden. På denne måde
bliver vi i stand til at forme vor katakterudvikling sådan, at hans løfte til os kan blive
opfyldt:„Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.“ 2Kor.
6,16. {UD 260.6}
Det var i timer med ensom bøn, at Jesus under sit jordeliv fik visdom og kraft. Lad de unge
følge hans eksempel ved i morgengryet og i aftenskumringen at finde en stille tid til samfund
med deres himmelske Fader. Og dagen igennem bør de hæve deres sjæl op til Gud. Ved hvert
skridt på vor vej siger han:„Jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd. ..... Frygt kun
ikke, jeg er din hjælper.“ Es. 41,13. Hvis vore børn kunne lære dette i deres livs morgen,
hvilken friskhed og kraft, hvilken glæde og skønhed ville der så ikke komme ind i deres
tilværelse. {UD 260.7}—(Education, 258, 259.)
At spørge i tro bringer rige velsignelser — I de ord vi siger til folk og i de bønner vi
sender, ønsker Gud at give os et umiskendeligt bevis for at vi har åndeligt liv. Vi nyder ikke
til fulde den velsignelse, som Herren har beredt for os, fordi vi ikke beder i tro. Hvis vi ville
udvise tro på den levende Guds ord, ville vi få de rigeste velsignelser. Vi vanærer Gud ved
vor manglende tro; derfor kan vi ikke videregive liv til andre, ved fremførelse af et levende
og opløftende vidnesbyrd. Vi kan ikke give hvad vi ikke har.—(Testimonies for the Church
6:63.)
Spørg i tro; Så modtag —Der kan vindes styrke af Gud. Han kan hjælpe. Han kan give
nåde og himmelsk visdom. Hvis du beder i tro, vil du få; men du må våge i bøn. Våg, bed,
arbejd bør være dit motto..—(Testimonies for the Church 2:427.)
43